Historisk tidstavle

HISTORISK TIDSTAVLE


Det jødiske folks hjemland er Landet Israel. (Eretz Israel). En betydningsfuld del af nationens lange historie fandt sted der, hvoraf de første tusinde år er optaget i Bibelen.


Det var dér folkets kulturelle, religiøse og nationale identitet blev dannet, og det var dér den fysiske tilstedeværelse er blevet bevaret, selv efter at størstedelen af befolkningen var tvunget i eksil.


Gennem de mange års splittelse, har det jødiske folk aldrig glemt forbindelsen med landet.


Ved oprettelsen af staten Israel i 1948 blev jødisk uafhængighed, der var mistet 2.000 år tidligere, genskabt.


Arkæologi i Israel har skabt forbindelsen fra landets fortid til nutid. Der er tusinder års historie gravet op i mere end 3500 arkæologiske udgravninger. 


Mange arkæologiske udgravninger fortæller om det jødiske folks lange forbindelse med Israel, bl.a. Kong Salomon´s stalde ved Megiddo (Jezreel Dalen), huse i den israelittiske periode, Davids By Jerusalem, badeanstalterne ved Masada, i hundredevis af synagoger og Dødehavsrullerne, der indeholder den tidligst bevarede kopi af Esajas Bog på tydeligt hebraisk.


Alle fund er optegnede og historiske seværdigheder er nøje bevaret og afmærket til brug for såvel undervisning som for besøgende.


HISTORISKE HØJDEPUNKTER

BIBELSKE TIDER

2. årtusinde f.v.t.: – Abraham, Isak og Jakob – Det Jødiske Folks patriarker og ledere for troen på én Gud, bosætter sig i Eretz Israel.

Hungersnød tvinger israelitterne til at udvandre til Egypten.

13.århundrede f.v.t.: – Udgangen af Egypten: Moses fører israelitterne ud af Egypten, efterfulgt af 40 års vandring i ørkenen.

Torah´en og De Ti Bud modtages på Sinai Bjerget.

13. – 12. årh. f.v.t.:– Israelitterne vender tilbage til Israel.

1020 f.v.t. – Det jødiske kongedømme grundlagt. Saul bliver første konge.

1000 f.v.t. – Jerusalem bliver hovedstad i Davids kongerige.

960 f.v.t. – Det første tempel, det nationale og åndelige center for det jødiske folk, bygges i Jerusalem af Kong Salomon.

930 f.v.t. – To jødiske kongeriger: Judæa og det nordlige Israel.

722-720 f.v.t.– Israel tilintetgøres af asyrerne. Ti af Israels 12 stammer landsforvises. (De tabte stammer).

586 f.v.t. – Judæa erobret af Babylonien. Jerusalem og det første tempel ødelægges. De fleste jøder landsforvist til Babylonien.

536 -142 f.v.t. – PERSISK OG HELLENISTISK PERIODE

538 -515 f.v.t. – Mange jøder vender tilbage fra Babylonien. Templet genopbygges.

332 f.v.t. – Landet erobres af Alexander Den Store; Hellenistisk styre, først under de egyptiske ptolemæere, siden under de syriske selevkider.

166 – 160 f.v.t. – Den jødiske gruppe, makkabæerne (hasmonæerne) gør oprør mod restriktioner mod at praktisere jødedom og vanhelligelse af Templet.

142 – 129 f.v.t. – Jødisk selvstyre under Hasmonæerne

129 – 63 f.v.t. – Jødisk selvstændighed under Hasmonæisk monarki.

63 f.v.t. – Jerusalem erobret af romersk general, Pompeius.


ROMERSK STYRE

6 – Romerne indfører direkte styre ved romerske statholdere

30 – Jesus fra Nazareth henrettes i Jerusalem under den jødiske pesach.

63 – 64 – Idumæeren Herodes, indsat af Rom, styrer som lydkonge Israel. Templet i Jerusalem renoveres og udbygges.

66 – Jødisk oprør mod romerne.

70 – Ødelæggelse af Jerusalem og af Andet Tempel.

73 – Sidste jødiske opstand ved Masada.

132 – 135 – Bar Kochba´s opstand mod romerne – det 2. jødiske oprør. Romerne fordriver jøderne fra Jerusalemområdet og giver landet et nyt navn, Palæstina.

210 – Den kodificerede jødiske mundtlige lære (Mishnah) bliver færdig.

313 – 636 – BYZANTINSK STYRE

313 – Med Romerrigets overgang til kristendommen får Israel en stærkt øget betydning for Rom.

390 – Fortolkning til Mishnah (Jerusalem Talmud ) fuldført.

614 – Persisk Invasion.

636 – 1099 – ARABISK STYRE

691 – Klippemoskeen, bygges på Tempelbjerget, af Caliph Abd el-Malik, hvor det første og andet tempel havde ligget før år 70.

715 – Al-Aksa Moskeen færdigbygges på Tempelbjerget.

1099 – 1291 – KORSFARER HERREDØMME

1187 – Salah el-Din generobrer Jerusalem

1291 -1516 – MAMLUK STYRE

1291 – De egyptiske mamlukker indtager Palæstina.

1517 – 1917 OSMANISK (TYRKISK) STYRE

1517 – Suleiman Den Prægtige erobrer Jerusalem.

1564 – Kodificering af Jødisk Lov ( Shulhan Arukh ) udgives.

1860 – Den jødiske bydel, Mishkenot Sha´ananim, bygges udenfor Jerusalems mure.

1882 – 1903 Første Aliyah (stor jødisk indvandring), hovedsaglig fra Rusland. 

1896 – Den østrigske journalist, Theodor Herzl udgiver bogen Den Jødiske Stat.

1897 – Første Zionistkongres i Basel, Schweiz, planlagt af Theodor Herzl. Den Zionistiske Verdensorganisation bliver grundlagt. 

Læs om Vedtagelse ved 1. Zionistkongres – klik her.

1909 – Den første kibbutz – socialistisk landbrugskollektiv – grundlægges af jødiske pionerer fra Rusland. Læs mere om Kibbutzen – klik her

1904 – 14 Anden Aliyah, hovedsaglig fra Rusland og Polen. 

1909 Første kibbutz, Degania, oprettes. Første moderne jødiske by, Tel-Aviv, grundlagt. 

1917 Afslutning på 400 års tyrkisk styre. Britisk erobring i forbindelse med Første Verdenskrig. Den britiske udenrigsminister, Balfour, lover skriftligt at støtte oprettelsen af et “jødisk hjemsted i Palæstina”. 

1918 – 48 BRITISK STYRE

1919 – Chaim Weizmann og Emir Feisal underskriver en aftale om samarbejde mellem de to parter. Arabiske nationalister anerkender ikke aftalen.

1919 – 23 Tredie Aliyah, hovedsaglig fra Rusland. 

1920 Histadrut (jødisk fagbevægelse) og Haganah (jødisk forsvarsforbund) grundlægges i Palæstina. Vaad Leumi (Det Nationale Råd) grundlægges af det jødiske samfund i Palæstina (Yishuv’en).

1921 – Første Moshav (fælles-landsby) Nahalal, grundlagt.

1922 – Storbritannien får mandat til Palæstina. Trefjerdedele af det oprindelige britiske mandat udskilles, og der etableres en selvstændig stat, Transjordanien – senere Jordan. Jewish Agency, den jødiske repræsentation under det britiske mandatstyre, oprettes.

1924 – Technion, første teknologi-institut, grundlagt i Haifa.

1924 – 32 Fjerde Aliyah, hovedsaglig fra Polen.

1925 – Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, åbnes på Scopus Bjerget.

1929 – 70 jøder dræbes under en massakre i Hebron i forbindelse med arabiske protester mod jødisk opkøb af jord i området.

1931 – Etzel, Den jødiske Undergrundsbevægelse, grundlagt.

1933 – 39 Femte Aliyah, hovedsaglig fra Tyskland.

1937 – Peel-Kommissionen foreslår deling af området i en jødisk og en arabisk del.

1936 – 39 Anti-jødiske optøjer foretaget af militante arabere.

1939 Et dokument – Hvidbogen – med stærke restriktioner for jødisk emigration og salg af jord til jøder, udstedes af briterne. 

1939 – 45 Anden Verdenskrig. Shoah/Holocaust i Europa. 

1941 – Lehi undergrundsbevægelse dannes. Palmach, udsprunget fra Haganah oprettes.

1944 – Den Jødiske Brigade oprettes, som en del af de britiske styrker. 

Exodus – fra græsk, exit – at gå ud. Refererer til en af de store begivenheder i jødefolkets historie, da Moses førte israelitterne ud af trældommen i Egypten og til bibel-bogen Pentateuch, som fortæller om begivenheden. Exodus blev givet som navn på det skib, som med kurs mod det daværende britiske mandatområde, Palæstina, sejlede ud fra Frankrig den 11. juli 1947 – med 4.500 jødiske emigranter ombord. Mandskab fra den britiske middelhavsflåde bordede skibet, hvorunder tre emigranter blev dræbt. De resterende blev med magt transporteret tilbage til Tyskland i britiske transportskibe. Yderligere blev Exodus navnet på en roman af Leon Uris, som senere – med Paul Newman i hovedrollen – blev filmatiseret.

1947 – FN generalforsamling vedtager et forslag om at oprette en jødisk og en arabisk stat i Palæstina. 

1948 – Den jødiske stat grundlægges og får navnet Israel

David Ben-Gurion erklærer den 14. maj den jødiske stat, Israel, for uafhængig og selvstændig. Samme dag påbegynder de arabiske nabostater, Syrien, Jordan, Irak og Egypten krig imod den nye stat.

Afslutning på Britisk Mandat. (14. maj).
Staten Israel proklameres (14. maj).
Israel angribes af fem arabiske stater.
Uafhængighedskrigen (maj 1948 – juli 1949).
Zahal – Israels Forsvarsstyrker (IDF) oprettes.

1949 – Våbentilstandsaftaler underskrives med Egypten, Jordan, Syrien og Libanon.

Jerusalem deles under israelsk og jordansk styre.

Første Knesset (Israels parlament) vælges.

Israel optages som medlem i De Forenede Nationer, som medlemsland nummer 59.

1948 – 52 Masse-indvandring fra Europa og arabiske lande.

1956 – En ægyptisk blokade af Tiran-Strædet samt en militæralliance mellem Egypten, Jordan og Syrien tvinger Israel til – med støtte fra Storbritannien og Frankrig – at besætte Sinai-halvøen, som de dog forlader året efter, efter en garanti for fri passage gennem Suezkanalen.

1962 – Adolf Eichmann stilles for retten i Israel og henrettes for sin hovedrolle i Shoah/Holocaust.

1964 – Nationalt Vand System fuldføres, der fører vand fra den nordlige Genezereth (Kinneret) Sø til den halvudtørrede sydlige del af landet.

1964 – Ektremistiske palæstinensiske arabere, under ledelse af egypteren Yasser Arafat, opretter PLO, Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, hvis formål er uddrivelse af det jødiske folk, udslettelse af den israelske stat og derefter oprettelse af et islamisk Palæstina på det område, som i dag er Israel samt Vestbredden og Gaza

1967 – Seksdageskrigen. Efter måneder med voldsomme trusler, ikke mindst fra Egyptens diktator, Gamal Abdel Nasser, der som sit erklærede mål har at drive alle jøder ud i Middelhavet, står Israel over for et skæbnessvangert valg: Enten at vente på det uundgåelige angreb af de forenede arabiske hære og dermed risikere udslettelse – eller selv at angribe. Israel vælger det sidste, og i en militærhistorisk enestående aktion uskadeliggør det israelske luftvåben de store arabiske luftvåbner, mens den israelske hær fra Egypten overtager Sinai-halvøen og Gazastriben, fra Syrien Golan-højderne og fra Jordan Vestbredden og Østjerusalem.

1968 – 70 Egyptens opslidningskrig mod Israel

1973 – Yom Kippur Krigen. Egypten og Syrien udfører et massivt overraskelsesangreb på Israel på Jom Kippur – forsoningsdagen, som er en jødisk helligdag, hvor alt i Israel er stille og roligt og hvor de fleste soldater er hjemme hos deres familier. Først efter nogle dage, hvor Israel er på randen af en katastrofe, kommer der gang i mobiliseringen – og det lykkes at effektivisere forsvaret og vende krigens gang. Da den uhyre blodige krig slutter, står de israelske hære helt ovre ved Suezkanalen.

1977 – Det konservative parti, Likud danner regering efter parlamentsvalg, afslutning på 30 års Labour-styre (Arbejderpartiet).

Egyptens præsident, Anwar Sadat besøger efter invitation fra Israels premierminister, Menachem Begin – overbragt direkte i et amerikansk tv-program, overraskende Jerusalem, hvor han taler i det israelske parlament Knesset. Under besøget møder Anwar Sadat en række af sine gamle fjender, Golda Meir, Yitzhak Rabin og Shimon Peres.

1978 – Efter langvarige forhandlinger mellem Israels Menachem Begin og Egyptens Anwar Sadat – og med USAs præsident Jimmy Carter som mægler, sluttes fred mellem Israel og Egypten. Det sker i den såkaldte Camp David-aftale, som dermed bliver den første, men forhåbentlig ikke sidste, formelle fredsaftale mellem et arabisk land og Israel. Mellem de to lande indgås normale diplomatiske forbindelser og grænserne mellem landene åbnes for almindelig trafik. Begin, Carter og Sadad modtager Nobels Fredspris. Senere myrdes Egyptens præsident af ekstremistister, som mener at Anwar Sadad har forrådt den islamiske sag.

1979 – Fredsaftale mellem Israel og Egypten underskrives.

Premierminister Menachem Begin og Præsident Anwar Sadat modtager i Oslo Nobels Fredspris.

1981 – Det Israelske Luftvåben ødelægger et irakisk atomkraftværk, lige før det tages i brug.

1982 – Israels tre-fase tilbagetrækning fra Sinai fuldført.

Operation Fred i Galilæa fjerner PLO-terrorister terrorister fra Libanon.

Den israelske hær går ind i Sydlibanon for at sikre Israels nordlige befolkning, som er under konstant trussel.

Styrkerne bliver trukket ud i 1985, og der oprettes en sikkerhedszone langs grænsen.

1984 – National enhedsregering (Likud og Labour) dannes efter valg.

Operation Moses, masseindvandring af jøder fra Etiopien.

1985 –Frihandelsaftale underskrives med USA.

1987 –Palæstinensisk opstand (Intifada) begynder i Judæa og Samaria (Vestbredden) samt i Gaza.

1988 –Likud atter til magten efter valget.

1989 –Starten på en masse-immigration af jøder fra det nu opløste Sovjetunionen

1991 –Israel angribes af irakiske Scud-missiler i Golf-Krigen.

En Fredskonference om Mellemøsten åbnes i Madrid.

Mellemøstkonference sammenkaldt i Madrid.

“Operation Solomon” – en luftbro af jøder fra Ethiopien – indledes.

1992 – Yitzhak Rabin bliver statsminister i den nye Labor-regering

Israel opretter diplomatiske forbindelser med Kina og Indien.

Ny regering med Arbejderpartiets (Labour) Yitzhak Rabin som statsminister.

1993 – Deklarationen af principperne for et palæstinensisk selvstyre, underskrevet af såvel Israel som PLO, som repræsentant for de palæstinensiske arabere. Implementering af palæstinensisk selvstyre i Gazastriben samt i Jericho-området.

Diplomatiske relationer mellem Israel samt Marokko og Tunesien indledes.

Israel og Jordan indleder fredsforhandlinger.

1994 – Yitzhak Rabin, Shimon Peres og Yasser Arafat modtager Nobels Fredspris i Oslo. Udvidet palæstinensisk selvstyre i Samaria og Judæa samt i Gaza.

Det palæstinensiske råd valgt.

Statsminister Yitzhak Rabin myrdet ved et fredsmøde i Tel-Aviv.

Iværksættelse af palæstinesisk selvstyre i Gaza og Jericho områderne.

Israel opretter diplomatisk forbindelse med Vatikanet.

Interesse-kontorer oprettes i Marokko og Tunesien.

Israel og Jordan underskriver fredsaftale. Læs fredsaftalen og andre vigtige dokumenter –klik her

1995 – Shimon Peres bliver Israels statsminister.

Fundamentalistisk arabisk terror mod Israel tager til.

“Operation Grapes of Wrath” (Operation Vredens Druer) indledes som svar på Hizbollahs terror-angreb mod det nordlige Israel.

Israelske handelskontorer åbnet i Oman og Qatar.

Likud danner regering efter valg til Knesset.

Benjamin Netanyahu bliver ny statsminister i Israel.

Udvidet palæstinensisk selvstyre iværksættes i Judæa og Samaria (Vestbredden) og i Gaza. Palæstinesisk Råd vælges.

Likud danner regering efter Knesset-valg og Benjamin Netanyahu vælges som premierminister.

1996 – Oman åbner handelskontor i Tel-Aviv.

1997 – “Hebron-Protokollen”, underskrevet af Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre (PA)

1998 – Israel fejrer 50-års selvstændighed. Israel og PLO underskriver Wye River Aftalen, for at lette iværksættelse af den midlertidige aftale.

1999 – Ehud Barak (billedet) vælges som premierminister. Der dannes en bred koalitionsregering.

Israel og PLO underskriver Sharm-el-Sheikh fredsaftalen.

2000 – Pave Paul II besøger Israel.

Yasser Arafat afviser Præsident Bill Clintons fredsudspil. Arafats afvisning, som finder sted i den amerikanske præsidents landsted, Camp David, kommer som et stort chok for alle, idet Israels statsminister, Ehud Barak, på mødet har leveret enorme indrømmelser til palæstinenserne.

Arafat rejser hjem, og under hans ledelse indleder PA en større, intensiv terror imod israelske civile.

Israel trækker sig tilbage fra sikkerhedszonen i det sydlige Libanon.

Al-Aqsa intifadaen bryder ud i sommeren, og et nyt terrorvåben bringes i anvendelse: Brugen af selvmordsbomber. Purunge arabere – mænd såvel kvinder – pakker sig ind i sprængstof, bevæger sig ind på eksempelvis en restaurant eller en biograf, og udløser sprængstoffet, idet selvmorderen tager mange civile med i døden.

2001 – Nyvalg til premierministerposten i Israel. Ehud Barak taber valget og Ariel Sharon (billedet) fra Likud-partiet vælges som premierminister og danner bred enhedsregering.

Sharm el-Sheikh undersøgelseskommision udsteder en rapport, som får navnet Mitchell Rapporten.

Palæstinensisk-Israelsk Sikkerhedsplan udføres (Tenet våbenhvile-planen). Rechavam Ze´evy, turistminister, myrdes af palæstinensiske terrorister.

2002 – Israel indleder “Operation Forsvarskjold” som reaktion på massive palæstinensiske terroristangreb.

Premierminister Sharon opløser Knesset, og udskriver valg til den 28. Januar 2003.

2003 – Premierminister Sharon fortsætter med sin Regering efter valget. 

2004 – Yasser Arafat, dør efter længere tids sygdom om morgenen, torsdag den 11. november på et militærhospital i Paris.

Gaza: Premierminister Ariel Sharon fremlægger en plan for evakuering af de 4000 jødiske bosættere fra området.

2005 – Israel evakuerer alle jødiske boliger i Gaza – mere end 5.000 mennesker. Der er tale om et ensidigt freds-skridt fra Israels side for, med fredelige midler at forsøge at standse intifadaen. Men det positive og generøse skridt fra israelsk side mødes med krig og ufred.

Palæstinensisk borgerkrig starter i Gaza – mens Kassam-raketterne fra Gaza begynder at hagle ned over israelske landsbyer.

Palæstinensisk præsidentvalg 9. januar 2005 Mahmoud Abbas har altid været Yasser Arafats nr. to. nu er han valgt som palæstinensernes nye leder.

Ariel Sharon og Mahmoud Abbas mødes til topmøde i Egypten

Israels tidligere præsident, Ezer Weizman dør, 81 år gammel.

Ariel Sharon danner nyt parti – Kadima

Grænsen mellem Egypten og Gazastriben åbnet

2006 – Statsminister Ariel Sharon rammes af hjerneblødning, og anbringes efter operation i coma. Jerusalems tidligere borgmester, Ehud Olmert, overtager statsminister-embedet.

I de palæstinensiske selvstyreområder, Gaza samt i Samaria og Judæa vinder terrororganisationen Hamas valget.

Hizbollah indleder krigen mod Israel fra Libanon, og Den Anden Libanon-Krig starter med raketangreb mod israelske byer i den nordlige del af landet

1. juli – 14. august. Krigen mellem Israel og Hizbollah/Libanon

Krigen med Libanon – Hizbollahs kidnapning af israelske soldater samt deres bombning af bosætninger ved Israels nordlige grænse førte til en fem uger lang krig, kendt i Israel som “anden Libanon-krig”

2007 – Iran – Ahmadinejad opruster retorik overfor Israel

Peres vinder præsident valget

Hamas sender tusinder raketangreb mod Israel fra Gaza – rammer skole og beboelser

Hamas vinder i Gaza

Israel rykker ind i det sydlige Gaza

Sammenstød mellem Hamas og Fatah

2008 – Våbenhvile mellem Hamas og Israel bryder sammen på grund af de fortsatte raketangreb mod israelske landsbyer. Gazastriben blokeres.

Iran tester missiler, som kan nå Israel

Iran – Ahmadinejad optrapper sine verbale angreb på det jødiske folk ved FN-topmøde. 

2009 – Israelske tropper går ind i Gaza – med en landoffensiv

Benjamin Netanyahu Israels statsminister

Paven besøger Israel

Raketangreb mod Israel fortsætter

Abbas forventes at blive på trods af melding om tilbagetrækning

Israel begynder fastfrysning af bosættelser

2010 – Israel svarer igen på raketangreb

Israel indleder byggeriet af et sikkerhedshegn langs egyptisk grænse – cirka 150 kilometer langt.

Israelske specialstyrker forsvarer sig mod Hamas og tyrkisk terrororganisation bag såkaldt “fredsflåde” mod Israel – 10 dræbt.

Antallet af dræbte israelere under den seneste bølge af palæstinensisk terror når over 1000. De fleste af ofrene er civile israelere, dræbt inden for Israels grænser. Den palæstinensiske terror fortsætter. Efter Arafats død er der håbe om at fredsforhandlinger kan kom i gang igen.

Ni tyrkiske pro-palæstinensiske aktivister blev dræbt i sammenstød under israelsk boarding af skibe, der forsøgte at bryde blokade af Gaza.

Forbindelser med Tyrkiet er ved at bryde sammen. Israel undskylder for dødsfald i 2013.

Direkte samtaler genoptages mellem Israel og Den Palæstinensiske Selvstyre, kun for at standse igen over spørgsmålet om bosættelser. 2011 Sommer-Efterår - Stigende priser bringer store protester. Regeringen forbedrer konkurrencen på fødevaremarkedet og gør billigere boliger mere tilgængelige.

Hamas frigiver israelsk soldat Gilad Shalit i bytte for 1.027  palæstinensiske fanger i en aftale, der mægles af Tyskland og Egypten.

2012 –  Israel lancerer en uges lang militær kampagne mod Gaza-baserede bevæbnede grupper efter måneder af eskalerende raketangreb på israelske byer.

2013 – Netanyahu erstatter de fleste religiøse jødiske grupper med centrist og sekulære partier i regeringen efter sidstnævntes stærke fremgang i januar valget.

Forhandlinger genoptages med Den Palæstinensiske Selvstyre under amerikansk lederskab, men når ingen konklusioner.

srael, Jordan og Den Palæstinensiske Selvstyre underskriver enighed om at redde Det Døde Hav fra at tørre ind ved at pumpe vand fra Rødehavet.

2014  – Energi- og vandminister Silvan Shalom deltager i konferencen for vedvarende energi i Abu Dhabi, der har ledet en forretningsdelegation i den første besøg i De Forenede Arabiske Emirater siden 2010.

Israel reagerer på angreb fra bevæbnede grupper i Gaza med en militær kampagne med luft og jord aktioner til at slette missilbaser og angrebstunneller. Sammenstødet slutterefter en skrøbeligt ægyptisk mæglet våbenhvile i august.

Netanyahu's fjerde regering

2015 – Premierminister Netanyahu danner en ny koalitionsregering efter valget i marts, med frn højre parti Bayit Yehudi (Jødiske Hjem). En anden parti på højrefløjem, Yisrael Beitenu, tilslutter sig regeringen det følgende år.

Et Israelske par er skudt død i deres bil på Vestbredden. Det er en af ​​de første hændelser i, hvad der ville blive en bølge af skyderier, knivoverfald og påkørsler udført af Palæstinensere eller Israelske Arabere.

Israel suspenderer kontakt med EU-tjenestemænd i samtaler med palæstinensere over EU's beslutning om at mærke varer fra jødiske bosættelser på Vestbredden som ikke kommer fra Israel, men fra bosættelser.

2016 – Israel og Tyrkiet når frem til en aftale ifm. den 2010 Gaza-flotilla situation og normalisere relationerne.

USA er enig om en militærhjælpspakke på $ 38 mia. i løbet af de næste 10 år for Israel, som er den største aftale i amerikansk historie. Forrige pagt, der skulle udløbe i 2018, så at Israel fik $ 3,1 mia. årligt.

Israel suspenderer arbejdsforbindelser med 12 lande, der stemte for en FN sikkerhedsråds resolution, der fordømmer bosættelse-byggerier, efter at USA for første gang afstod fra afstemningen frem for at bruge sit veto.

2017 – Arbejdet begynder på den første nye jødiske bosættelse på Vestbredden i 25 år.

UNESCO stemmer for at erklære Hebrons gamle bydel et palæstinensisk verdensarvssted, et skridt, som Israel klager over, fordi det ignorerer byens jødiske arv.

USAs præsident Donald Trump anerkender Jerusalem som Israels hovedstad, der skaber vrede i den arabiske verden og nogle vestlige allierede.

2018 – FN og Egypten forsøger at mægle et langsigtet våbenhvile mellem Israel og Hamas midt i voldlige optøjer ved Gaza-grænsen fra marts.

Forsvarsminister Avigdor Lieberman træder i protest mod våbenhvile med Hamas, trækker sit Yisrael Beteinu-parti fra koalitionsregeringen tilbage.