Indlaeg

Indlæg fra redaktion

Hvem er palæstinenserne? Findes de?

Lad os se sandheden i øjnene: Premierminister Golda Meir skabte i 1969 overskrifter, da hun udtalte følgende til The Sunday Times: _”Det palæstinensiske folk findes ikke. Det er jo ikke fordi vi kom og smed dem ud, og tog deres land. De eksisterede ikke til at begynde med…”_

Golda Meirs udtalelse var kontroversiel, men det skulle vise sig, at mange arabiske ledere og historikere gav hende ret.

I 1937 fortalte den lokale arabiske leder, Auni Bey-Hadi, Peel-kommissionen, som i sidste ende foreslog delingen af Palæstina, at _”der ikke findes et land, der hedder Palæstina”._

I 1946 afgav den arabisk-amerikanske historiker fra Princeton University, Prof. Philip Hitti, vidneudsagn overfor den engelsk-amerikanske komite, hvor han sagde: _”Der er ikke noget, historisk, der hedder ‘Palæstina’ – overhovedet ikke. Faktisk, så nævnes Palæstina ikke specifikt i koranen. Det kaldes i stedet for ‘det hellige land’.”_

 

I 1956 udtalte en saudiarabisk repræsentant ved FN: _”Det er et velkendt faktum, at Palæstina ikke er mere end det sydlige Syrien.”_

Hvis man skal kigge på nyere udtalelser, så belærte Syriens diktator, Hafez Al-Assad, Yassir Arafat, ved at sige: _”Glem aldrig dette: Det palæstinensiske folk findes ikke. Der er ingen palæstinensisk enhed…

Palæstina er en integreret del af Syrien.”_ I 1981 udtalte Kong Hussein af Jordan: _”Sandheden er, at Jordan er Palæstina, og Palæstina er Jordan.”_

Ved Peel-kommissionen i 1936, tilbød den britiske regering for første gang delingen af landområdet kaldet Palæstina, i en jødisk del og en arabisk del. Alle, der levede i dette britiske mandatområde, kaldte sig for palæstinensere – alle!

I dag har araberne taget Palæstina til sig, og gjort den til deres _nation_, MEN DETTE ER IKKE HISTORISK KORREKT. Denne rendyrkede fiktion har ikke forhindret mange regeringer i at acceptere den, og det har heller ikke forhindret politikere og medier i konstant at angribe Israel for ikke at “tilbagelevere” palæstinensisk “land” til det palæstinensiske “folk.”

Faktum er, at det såkaldte palæstinensiske “land” og “folk”, som vi kender dem i dag, er et LATTERLIGT HISTORISK FUPNUMMER.

 

De sidste snart 65 års fantastiske arabiske propagandakampagner rettet mod politikere og medier er, med stor succes, blevet slugt med hud og hår.

Man kan kun gå ud fra, at denne accept af en total usandhed kan have noget at gøre med, at FN erklærede, at det jødiske folk skulle vende tilbage til dets hjemland. Kan dette faktum virkelig have været så usmagelig for så mange? Ville reaktionen have været den samme for et hvilket som helst andet folkefærd end det, der altid er blevet forfulgt gennem historien?

Der er et land i Mellemøsten. Det folk, der har boet der i mange århundreder, kalder det for “Eretz Israel” – Israels Land. Det er på tid at se sandheden i øjnene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan kan man forhandle fred med et land,

man ikke engang vil have med på landkortet?

Hvad der i Danmark anses som helt uhørt og kriminel hadefuld tale – “hate speech” er en del af dagligdagen i Mellemøsten – ikke mindst hos det officielle Palæstinensiske Selvstyre (PA), der har magten i de to selvstyre områder Gaza og Vestbredden.

Utallige meddelelser vælter ud fra de officielle palæstinensiske medier, med udtalelser der er i direkte modstrid med et mål om fred.

I løbet af de seneste måneder har israelere og palæstinensere arbejdet for en fredsaftale, men hvordan kan der nogensinde blive fred mellem de to folk, når hadet er så tydeligt? Officielt palæstinensisk TV viser stadigvæk børn der synger sødt om hvordan jøder er “sønner af aber og svin”. Og ved hver given lejlighed bliver terrorister, der er blevet dømt for mord på israelske civile, glorificerede.

Glorificering af terrorister

Der er udgivet en dokumentation, der rummer næsten ét hundrede dokumenterede sager fra marts 2011 til december 2012 (Palestinian Media Watch), med glorificering af terrorister i udtalelser fra det palæstinensiske selvstyres egne embedsfolk. De, der ofte forherliges, er individer, der er blevet dømt for terror efter PLO ved starten af Osloprocessen i september 1993 officielt gav afkald på terror. Det omfatter også de terrorister, som for nylig er blevet løsladt fra – eller stadig sidder i – israelske fængsler.

 

I en særligt slående sag i 2012, lagde selvstyret på Vestbredden, Fatah, på sin Facebookside et billede op af Dalal Mughrabi. Dalal Mughrabi er en kvindelig terrorist, som deltog i det mest voldsomme terrorangreb i Israels historie – 37 civile dræbt i Coastal Road Massakren i 1978.

Billedet var lagt op med meddelelsen: “På denne dag i 1959 blev martyren (Shahida) Dalal Mughrabi født – hun var heltinden bag ‘Martyr Kamal Adwan’-missionen, brud til Jaffa og den milde, opløftende styrke, Fatah.”

Jøder som aber og svin

Et andet tema, der præger den officielle palæstinensisk “hate speech”, er fremstillingen af israelere og jøder som dyr. Udover børn der synger på tv, kan man nævne eksempler, som da PA TV den 9. januar 2012 udsendte en tale af en palæstinensisk imam, der var i selskab med den palæstinensiske minister for religiøse anliggender.

Her omtalte han åbent jøder som ‘aber og svin’ og gentog flere gange den traditionelle muslimske tekst, der siger, at det er en pligt for enhver muslim at dræbe jøder, der gemmer sig bag træer og sten, eftersom “dommedag ikke kommer før jøderne bekæmpes”.

 

Israel er slet ikke med på landkortet

Fatahs egne hjemmesider på arabisk profilerer fortsat de oprindelige PLO- og Fatah-manifester og andre dokumenter, som alle strengt afviser, at man kan anerkende eller slutte fred med Israel, samt gør krav på hele det “historiske Palæstina”.

 

De bøger, der bliver undervist efter i selvstyreområderne, har også kort, hvor Israel ikke er med. Israel som stat eksisterer ikke for Hamas og Fatah i Gaza og på Vestbredden.

En del af palæstinensernes betingelser for at deltage i fredsprocessen var, at Israel atter en gang gik med til at løslade over hundrede palæstinensiske fanger fra dets fængsler. Disse fanger vendte hjem som helte.

Det Palætinensiske Selvstyre, PA gør alt hvad det kan for at promovere disse folk som forbilleder og rollemodeller for den næste generation. Promovering af denne slags bør i realiteten opfattes som “børnemishandling”.

Det bør kræves, at palæstinensisk “hate speech” får en ende nu, mens fredsforhandlingerne er i gang. Det ville skabe en atmosfære af goodwill og forbedre chancerne for succesfulde forhandlinger. Tidligere fredsforhandlinger har dog vist, at det kan være katastrofalt at vente med at forhandle frem indtil en konflikt er slut. Men det er helt nødvendigt at gå i gang med at opfordre til det.

 

Hvis PA stopper eller i det mindste reducerede sine hadefulde angreb ville det begrænse tilskyndelsen til at blive terrorister. Men det ville også vise, at PA er villig til, og er i stand til at træffe de upopulære valg, der er nødvendige for at opretholde en fredsaftale med Israel. Vigtigst af alt i det lange løb er, at det måske gradvist vil betyde, at flere palæstinensere vil blive vant til at acceptere en varig fred med Israel og dermed gøre en kompromisaftale mindre risikabel og mere vedvarende.

En kampagne mod “hate speech” bør være seriøs, vedvarende og omfattende hvis den skal have nogen som helst succes. “Hate speech” fra regeringsmedlemmer, eller offentlige institutioner af nogen som helst art, skal standses.

Hvis denne form for tilskyndelse bliver ved, hvordan kan Israel så tage risici for fred – og hvordan vil en fredsaftale kunne vare ved?

 

 

 

Verden bliver ved med at donere milliarder til palæstinenserne

– uden betingelser

Underigsministre fra mere end 30 lande mødtes i Egypten i weekenden for at finde 4 milliarder dollars som palæstinenserne vil have for at “genopbygge” Gaza.

Mødet i Kairo var co-sponsoreret af Egypten og Norge sammen med FN, EU og den Arabiske Liga. USA har allerede under mødet lovet $212 millioner og samlet har gruppen lovet $5.4 milliarder. Qatar var den største donor med $1 milliard og der er ingen tvivl om deres bidrag havner direkte hos Hamas.

6 milliarder euro

Jeg er sikker på, at vi er mange der fortsatstiller spørgsmålet “hvor er pengene blevet af?”

Igennem de sidste 20 år har den Europæiske Union doneret næsten 6 milliarder euro! Ja, det er mere end 41,4 milliarder kroner til palæstinenserne.

 

Oven i det beløb, kommer så de individuelle beløb fra mange andre lande, deriblandt Danmark, og USA er uden sammenligning det land i verden, der bidrager mest til det palæstinensiske folk. Vi fortsætter alle med at betale mere og mere, og beløbene bliver større hvert år.

Alle disse milliarder, der går til palæstinenserne, gives betingelsesløst. Hvad mener jeg med “betingelsesløst? Jo, det vil sige, at pengene bare udleveres uden at der bliver sat betingelser op.

Der er ingen krav om, at pengene ikke bruges til æresdrab eller terrorisme, promovering af had til Israel, finansiering af våben der bruges mod Israel, gravninger af terrortunneller, eller at de ikke skal ryge lige ned i lommerne på den palæstinensiske administration eller dennes bankkonti i Schweiz.

I dets ønske om at hjælpe det palæstinensiske folk, sender verdenssamfundet blindt flere og flere penge, år efter år, uden at stoppe op for at undersøge, om disse midler rent faktisk gør en forskel. Der synes ikke at være noget mål, nogen strategi, eller nogle konsekvenser ved, at palæstinenserne modtager disse enorme pengesummer. Bare fortsæt med at sende penge, og så går problemerne ‘måske’ væk.

Det løber ikke rundt

Man behøver dog ikke være ekspert for at se, at denne fortsatte pengestrøm ikke får problemerne til at gå væk.

 

80 % af Gazas befolkning lever af andre menneskers penge – vores penge.

38 % af arbejdsstyrken i Gaza og 16 % på Vestbredden betegnes som værende “offentligt ansatte”, og mange af disse møder ikke engang op på arbejde.

EU meddelte d. 30. september, at den vil sende 16,5 millioner euro (næsten 123 millioner kr.) ekstra til Vestbredden og Gaza som “betaling af løn og pension i september til Palæstinas omkring 69.000 ‘offentligt ansatte’ og pensionister.” (EU http://eeas.europa.eu/archives/delegations/westbank/documents/news/2014/20140930_press_release_csp_september_salaries_en.pdf).

Indirekte penge til Hamas

Disse penge blev sendt med følgende udtalelse fra EU: “Gazastriben udgør en integral del af det område der blev besat i 1967, og vil blive en del af en kommende palæstinensisk stat.”

Er dette ikke en ildevarslende udtalelse der knyttes til denne udbetaling? Gazastriben er kontrolleret af den af EU bekræftede terrororganisation, Hamas, og Israel forlod dette område i 2005. Hvorfor er denne politiske udtalelse knyttet til disse midler?

Løn og pensioner betales løbende til palæstinenserne af EU. Både Hamas i Gaza og Fatah på Vestbredden modtager fortsat penge, som bruges på at hædre og belønne de terrorister og mordere der sidder rundt omkring i israelske fængsler. Det er blevet en hel industri for disse forbrydere, og især for deres familier.

 

Penge til fanger

For blot et år siden, mens fredsforhandlingerne stadig lå på bordet, løslod Israel 26 dømte mordere og forbrydere som et tegn på velvilje, for at fremme fredsforhandlingerne. Det er meget ironisk nu, hvor vi kigger tilbage, hvor meget der er sket siden. Palæstinenserne modtog disse løsladte fanger som helte, med åbne arme og tårevædede kinder, råb om hævn, og naturligvis med hænderne fulde af vores penge.

Alle 26 fanger modtog 275.000 kr. som engangsbeløb.

Issa Adb Abbo, som myrdede to israelske blaffere i 1984, var den største helt af dem alle. Han modtog et engangsbeløb på 330.000 kr., og vi betalte også for hans bryllup.

De, der havde siddet mindst 25 år i fængsel, blev automatisk tildelt poster som officerer i “sikkerhedsstyrkerne”, hvilket er temmelig rystende, med en løn på 22.000 kr. om måneden. De, der havde siddet i mindre end 25 år, modtog et lidt lavere beløb.

Vi betaler pension for mere end 4.000 palæstinensiske mænd, som efter at have siddet 5 år i israelske fængsler, nu belønnes med 5.000 dollars (29.000 kr.) om måneden. Resten af livet. (Palwatch)

 

Fangerne og deres familier fik i forvejen støtte, gennem vores penge, i årevis, mens deres straf blev udført. Hver palæstinensisk familie, der udleverer en selvmordsbombemand eller morder, opfattes som martyrer eller helte, og kan derfor forvente at modtage solide pengebeløb i pension, betalt af EU, USA og andre donorer, som os i Danmark.

 

Hvorfor accepterer vi så åbenlys misbrug af vores penge, og hvorfor er der ingen betingelser knyttet til dem?

Pengene kan ikke spores

Den Europæiske Revisionsret (European Court of Auditors ECA), en organisation der laver revision af EUs indkomst og forbrug, afslørede, at Europa ingen eller stort set ingen kontrol har over dets nødhjælp, og ECA påstod endvidere, at 2 milliarder euro (næsten 15 milliarder kr.) i EU-støtte er umulig at spore, eller er forsvundet fra regnskabet. 40 millioner euro (næsten 300 millioner kr.) til de palæstinensiske områder alene er totalt forsvundet, og alligevel sendes pengene stadig af sted, betingelsesløst.

Revisionen er fuld af overraskende oplysninger. For eksempel, beskriver den et luksushotel i Gaza, der modtager en moms-tilbagebetaling på 2.586.266 euro (over 19 millioner kr.), på trods af, at revisionen fra oktober 2012 beskriver hotellet som værende “knapt nok fungerende”.

USAs præsident, Barack Obama, er gået med til at sende 440 millioner dollars til palæstinenserne i 2014. Det er mere end 2,5 milliarder kroner, og det er udover det 212 millioner dollars til genopbygning af Gaza, hvilket er endnu mere end hvad amerikanerne gav i 2013. Europa følger trop og sender 40 millioner euro (næsten 300 millioner kr.) i 2014, plus en masse ekstra støtte til trængende familier og infrastruktur – for slet ikke at nævne genopbygningen af Gaza.

Betingelser for hjælp

EU fortsætter med, at sende flere og flere penge, betingelsesløst, på trods af dens egen revisionskonklusioner, som synes at blive totalt ignoreret. I de EU-rapporter, der beskriver disse udbetalinger, står der at “betaling sker gennem et netværk af lokale banker i Gaza og på Vestbredden”. Disse enorme pengesummer bruges ikke direkte til mad, forsyninger, brændstof eller udstyr, men bliver overført kontant, direkte til bankkonti. Siden 2008 er der blevet overført næsten 13 milliarder kroner på denne måde.

Hvor ryger disse penge hen? Hvor længe skal vi blive ved med at betale disse enorme beløb, og hvor længe vil vore politikere nægte at knytte betingelser til denne nødhjælp?

 

Ubetinget støtte til palæstinenserne må stoppe. Vi må insistere på, at den støtte, som du og jeg sender til palæstinenserne, knyttes til freds- og sameksistensprojekter, og skal bekæmpe hatespeech, glorificering af selvmordsbombemænd, pensioner til terrorister og deres familier, våben, og gravning af terrortunneller.

Det kan da virkelig ikke være ret meget at forlange for alle de penge.

 

 

 

Palæstinensere, der hader vestlige værdier, får al mulig støtte

Det giver ingen mening!

Denne sætning dukker konstant op i mit hoved når mennesker og institutioner hele tiden dæmoniserer, boykotter og angriber Israel.

Her er tale om mennesker, der uden tvivl anser sig selv for at have “de rigtige meninger”, men som i virkeligheden opildner utrolig meget had til dette lille land i Mellemøsten, som er endnu mindre end Jylland.

Disse mennesker taler om tolerance og retfærdighed, og gør et stort nummer ud af anklagerne omkring brudte menneskerettigheder og resolutioner, der pumpes ud af det ahistoriske og hykleriske FN, som angriber Israel konstant, men som samtidig vender det blinde øje til andre lande i området.

Hvad er grunden til, at disse mennesker, som faktisk er blandt de mest intolerante, vrede fundamentalister i verden, er så fokuserede på Israel? Hvad er grunden til deres boykotbevægelser og antizionisme?

Det giver ingen mening, at BDS (Boycotts, Divestments and Sanctions)-aktivister siger, at disse boykot er til fordel for “de palæstinensiske flygtninges ret til at vende hjem til områder, som de blev fordrevet fra i 1948”.

Grunden til, at mange palæstinensere blev flygtninge til at begynde med,er, at de valgte at slutte sig til de omkringliggende arabiske landes side i en krig, der havde til hensigt, at udslette den nyoprettede israelske stat fra verdenskortet i 1948.

Det var en krig, som de tabte. Israel fik herredømme over Vestbredden som følge af endnu en udslettelseskrig, som tre arabiske stater indledte mod Israel i 1967, og som araberne igen tabte.

Det giver ingen mening, at palæstinenserne er den eneste gruppe i verden, hvis flygtningestatus kan fortsætte op gennem nye generationer, og at den specielle FN-institution, UNRWA (United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees) udelukkenede arbejder for dem. Der er ingen anden flygtningegruppe i verden der modtager denne specielle service fra FN.

 

Det giver ingen mening, at milliarder og atter milliarder af dollars, euro og kroner sendes til det Palæstinensiske Selvstyre år efter år fra hele verden, indirekte fra os allesammen, uden at der opnås noget egentligt fremskridt.

Enorme – seriøst enorme – beløb er forsvundet fra regnskabet. Disse gigantiske pengebeløb gives betingelsesløst og uden krav om at palæstinenserne gør noget ved deres løgne og hadfulde ytringer mod Israel, som fortsat fylder utroligt meget i deres radioudsendelser, TV, aviser og endda skolebøger, eller den fortsatte forgudelse af selvmordsbombemænd, som endda kommer fra embedsfolk i form af at man opkalder sportscentre, skoler og pladser efter dem.

Det giver ingen mening, at medierne i Danmark ganske enkelt ignorerer historier, som ellers bringes i andre lande, som for eksempel at Israel behandler hundredevis af patienter i felthospitaler ved grænsen til Syrien, at over 120.000 palæstinensere behandles på israelske hospitaler hvert år, at hundredevis af palæstinensiske læger uddannes i Israel hvert år, at israelske forsyninger, vand, gas og elektricitet overførers til Gaza og det Palæstinensiske Selvstyre – meget af det betalt af den israelske skatteyder.

Det giver ingen mening, at der skabes myter omkring at Israel skulle bryde “internationale love”, samtidig med at de anklagende stemmer vrøvler rundt i udtryk som “FN-normer”, Genevekonventionen, FN-resulotioner om menneskrerettigheder, EU-udtalelser og udtalelser fra regeringer og parlamenter. Én ting hører man dog aldrig fra dem; nemelig hvilken international lov der rent faktisk er blevet brudt. Gentag en løgn nok gange, og folk vil begynde at tro på den. International lov? Nej! International løgn.

Hvor er konteksten? Hvor er proportionaliteten? Mellemøsten bobler med brændende antivestlig, antidemokratisk og antihumanitær barbarisme, tortur og anarki, og alligevel fremstilles det som om Israel er årsagen til al verdens ondskab, og den primære fokus for de, som ellers påstår at være fortalere for sandhed, menneskerettigheder og næstekærlighed.

Det giver ingen mening.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kampagnen “Boykot Israel” bygger på falske påstande, derfor blev der ballade

Maj 2015 Hvorfor al den ballade omkring Movia-busser?

Dansk Palæstinensiske Venskabsforening og deres boykot Israel kampagne, bruger et kort med usande påstande.

Kortet var brugt på de buslangsider i en kampagne, som kunne ses i fire dage indtil busselskabet Movia valgte at fjerne kampagnen med begrundelsen at “kampagnen blandt andet virker unødigt stødende.”

I fredags kom nyheden om, at adskillige busser ved garagen i Ryvang var blevet brændt af og overmalet med graffiti med ordene “Boykot Israel – Befri Gaza”.

 

Hele debatten omkring Movia-busserne og Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings kampagne har udviklet sig til Israel-tilsværtning, jødehad, og boykot af varer fra Israel.

Debatten har også båret præg af anklager om begrænsning af ytringsfriheden og pres fra den israelske ambassade og Dansk Folkeparti med deres såkaldte “mafiametoder”.

Konflikten mellem Israel og Hamas/Fatah har resulteret i enorm medieopmærksomhed. I denne forbindelse kan det være frustrerende gang på gang at se, læse og høre historiske fakta blive forklaret forkert af såkaldte eksperter, anti-israelske politikere og journalister og især Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings formand Fathi El-Abed.

Israel-Info har lavet en simpel tekst med landkort, som fortæller den faktiske historiske proces.

Følgende er hvad palæstinensiske og mange arabiske børn undervises i, og hvad antiisraelske politikere tror på er rigtigt:

 

”Palæstinas 1948-krig endte med en katastrofe, aldrig før set i verdenshistorien, da zionistiske bander stjal Palæstina, og fordrev dets befolkning fra byer, fra landsbyer, fra hus og hjem, og derved skabte staten Israel.”

 

Hver eneste påstand her er falsk. Der var ingen arabisk stat eller nation med navnet “Palæstina” i Mellemøsten i 1948. Der var ingen “palæstinensisk” nation, som jøderne kunne stjæle eller “besætte”.

400 år frem til første verdenskrig

I 400 år frem til første Verdenskrig, var Mellemøsten styret af tyrkerne, et rige som dengang var kendt som det Ottomanske Imperium (1553-1922).

Der var ikke noget Palæstina, ikke noget Jordan, ikke noget Libanon, ikke noget Syrien, og ikke noget Irak.

Disse blev allesammen skabt af de europæiske magter fra stumperne af det tyrkiske rige.

Jøderne har levet i området, der kaldes Palæstina i over 3.700 år

Det er en kendsgerning, at siden det 19. århundrede har jøderne haft befolkningsflertal i Jerusalem. Israel har lige så meget ret til at eksistere i Mellemøsten, som hvilken som helst af de arabiske stater.

 

1922 – Et hjemland for jøderne og et for araberne

Efter Første Verdenskrig, lovede briterne, at de ville omdanne det palæstinensiske mandatområde til et hjemland for jøderne.

I 1922 gav Winston Churchill dog 80% af området til araberne. Dette område kendes i dag som Jordan, og kunne sagtens have været en palæstinensisk stat, hvis araberne havde ønsket det, men det ønskede de ikke!

1948 igen en deling – jøderne sagde ja – araberne nej

I 1948, opdelte de Forenede Nationer(FN) de 20 % der var tilbage af mandatområdet i to dele, én del til araberne og én del for jøderne. Jøderne sagde ja – men det ønskede araberne ikke!

Det jødiske folk tog fat og omdannede ørkenen til frugtbar jord. Oprettelsen af Israel betød, at jøderne for første gang i 2.000 år havde deres egen stat, som ville beskytte dem, men en sjettedel af 1 % af Mellemøsten til jøderne var for meget for araberne.

Israel oprettedes og så er der krig

Vi har gang på gang hørt fra PLO, Fatah og Hamas, at de ønsker at “drive jøderne ud i havet”.

 

På samme dag, som Israel oprettedes i 1948, angreb fem arabiske hære fra Jordan, Syrien, Egypten, Libanon og Irak den spirende jødiske stat.

En hundrededel af alle jøder i Israel blev dræbt i Uafhængighedskrigen, men det lykkedes ikke araberne, at drive jøderne ud i havet.

I de efterfølgende 67 år, har araberne ført en ustandselig krig for at udslette den jødiske stat og afslutte det de begyndte. De har gjort det med terror, selvmordsbombeangreb og traditionelle krige i 1967 og 1973, men krigen mod Israel handler ikke om landområder.

Araberne retfærdiggør deres krig mod Israel, ved at sige, at jøderne stjal deres land og besatte det. Disse påstande er som sagt historisk forkerte.

Falske påstande

Den palæstinensiske sag handler ikke om selvbestemmelse. Araberne og deres støtter påstår, at Mellemøstkonflikten handler om palæstinensernes ønske om en stat, og Israels der nægter at opfylde deres drøm. Begge disse påstande er falske.

 

De Forenede Nationer (FN) sagde i 1948, at “jøderne kan få en stat på en lillebitte del af ørkenen i det enorme Mellemøsten, så deres folk kan have et fristed i denne verden”.

Under Anden Verdenskrig støttede araberne Hitler og Endlösung. Hitler forsøgte at udslette det jødiske folk, og det mislykkedes. De overlevende samlede sig i en meget lille del af det tyrkiske rige og sagde “aldrig igen”.

Araberne har i 67 år ført en konstant krig mod Israel og det jødiske folk i et forsøg på at afslutte det, som Hitler startede. Den civiliserede verden må nu også sige “aldrig igen”.

 

 

 

Larmende stilhed overfor tilskyndelser til folkemord

Jan 2016 Den palæstinensiske terror fortsatte i sidste uge, hvilket nu gør, at der har været 29 terrordræbt siden oktober.

Angrebene i denne uge har været særligt voldsomme; 17. januar blev en mor dolket ihjel i sit hjem, foran sine børn. 18. januar blev en gravid kvinde dolket i et forretningskvarter, men overlevede trods alvorlige skader.

Ud over personangrebene, har der været demonstrationer, protestmarcher, optøjer og sten-, molotovcocktail- og rørbombeangreb i Judea, Samaria og Jerusalem.

Et populært kampråb blandt palæstinenserne og deres støtter på Vestbredden, og specielt i Gaza er: “Palæstina vil blive frit fra floden til havet”. Alle palæstinensiske landkort viser det samme: et Palæstina, der strækker sig fra Jordanfloden til Middelhavet.

 

Kampråbet og landkortene viser én ting: intet Israel. Palæstinensernes støtter stiller aldrig spørgsmål ved dette. Hvordan kan det være? Accepterer de også, at der ikke skal være et Israel? Er de enige med palæstinenserne? Kilde: PMW

Kampråbets budskab er, hvis det står til palæstinenserne, at alle jøder i regionen skal presses ud i havet. Med andre ord, er det en tilskyndelse til udraderingen af et folk og et land. Er dette budskab ikke en trussel om folkemord – noget jøderne aldrig har opfordret til, og aldrig vil tilskynde, når det kommer til palæstinenserne samt de mere end 1,7 millioner arabere, der bor i Israel? Er dette ikke en overtrædelse af FNs charter fra 9. december, 1948?

FN: Artikel III. Følgende gerninger skal straffes: a) Folkedrab; b) Sammensværgelse med henblik på at begå folkedrab; c) Direkte og offentlig tilskyndelse til folkedrab; d) Forsøg på folkedrab; e) Medskyldighed i folkedrab.

Officielt palæstinensisk tv, embedsfolk, imamer og endda børne-tv har udsendt et utvetydigt budskab om at “dræbe jøderne” i årevis. Det er det Palæstinensiske Selvstyres ledere, som kækt og overdådigt proklamerer deres planer, mens de ophøjer deres tilskyndelser til folkemord til at være Allahs vilje, og glorificerer terrorangreb. Der er hundredevis af eksempler og kilder, der bekræfter dette. Kilde: Palwatch

 

Vore politikere er tavse, EU er tavs, FN er tavs, og selv vore skolelærere og vore medier har valgt at forholde sig tavse. Hvor længe kan den larmende stilhed overfor tilskyndelse til folemord fortsætte?

 

 

 

Israel har overlevet trods det, at mange palæstinensere og dele af den arabiske verden ønsker landet udslettet

Denne dag er dog ikke en fejring af Israels oprettelse, da Israel er flere tusinde år gammel, men derimod en fejring af den dag Israel atter kom på verdenskortet – den moderne stat, Israel.

I løbet af de sidste 66 år er staten gået fra at være en ørken til en oase af frugtbar landbrugsjord. Israel eksporterer frugt og grønt, vin, oliven og en lang række andre varer, deriblandt endda vand! Israel er også i top når det kommer til nyskabelse inden for kommunikations- og sundhedsteknologi.

Årsagen er enkel

Trods dette er der stadig mange kræfter, der ønsker Israels udslettelse. De bruger raketter og propaganda, men Israel består.

Er Mellemøstkonflikten den mest komplicerede konflikt i verden? Måske, når det gælder en løsning, men den er en af de nemmeste konflikter at forklare.

Groft sagt er det sådan, at to folkeslag strides om det samme stykke land. Israel ønsker sin egen stat samt retten til at leve i fred, og ønsker også, at palæstinenserne får deres egen stat samt retten til at leve i fred.

Problemet er dog, at mange palæstinensere og mange arabere ikke anerkender den jødiske stats ret til eksistens. Sådan har det været siden 1947, da de Forenede Nationer anbefalede at opdele området i en jødisk og en arabisk stat. Jøderne accepterede FN’s opdeling, men ingen af de arabiske eller muslimske lande accepterede den.

Det første angreb på Israel

Den britiske kontrol over området ophørte d. 15. maj 1948. Det betød, at alle de omkringliggende landes hære fra Libanon, Syrien, Irak, Transjordanien og Egypten gik til angreb på den kun én dag gamle israelske stat for at knuse den.

De arabiske lande bad araberne, der boede i det nye Israel, om at forlade landet. Fordi – som de sagde – de ville udslette Israel.

 

Samtidig blev de jøder, der boede i de arabiske lande, som var naboer til Israel smidt ud af disse lande og de fik samtidig alle deres ejendele konfiskeret.

Disse lande smed også jøderne på porten, selv om de havde boet der i mange generationer. Det siges at der var over 850.000 jødiske flygtninge fra arabiske lande i disse år der flygtede til det nye land Israel.

Til verdens store overraskelse, overlevede den lille nye stat dog angrebet.

Angrebet igen

Så skete det igen. I 1967 offentliggjorde den daværende egyptiske diktator, Gamal Abedel Nasser, sin plan, som med sine ord gik ud på at “udslette Israel”. Han udstationerede egyptiske tropper langs grænsen til Israel, og hære fra de andre omkringliggende lande forberedte sig på kamp.

 

Israel var dog hurtigt ude og indledte et præventivt angreb på Egypten og Syrien, men ikke Jordan. Israel tryglede Jordans konge om ikke at gå ind i krigen, men det gjorde han alligevel. Alene på grund af dette, tog Israel kontrollen over jordanske landområder, specifikt Jordanflodens Vestbred.

 

Kort efter krigen mødtes de arabiske lande i byen Khartoum i Sudan. Her offentliggjorde de deres tre berømte NEJ’er: NEJ til anerkendelse, NEJ til fred, og NEJ til forhandlinger.

Hvad skulle Israel have gjort ved dette? Tja, en ting Israel faktisk gjorde var, omkring 10 år senere, at give hele Sinaihalvøen tilbage til Egypten, fordi Egypten, som nu havde en ny leder, havde underskrevet en fredsaftale med Israel. Det var et område, der er større end hele Israel med store mængder olie. Israel afgav altså land til gengæld for fred med Egypten, og har altid været villig til at gøre det samme for palæstinenserne.

Det eneste palæstinenserne nogensinde har skullet gøre til gengæld var, at anerkende Israel og den jødiske stat, samt at love at leve i fred med den.

 

Forslag til fredsaftale

Da Israel foreslog at bytte landområder for fred i 2000, tilbød Israel at give palæstinenserne suverænitet over mere end 95 % af Vestbredden og Gaza. Men de palæstinensiske ledere afviste tilbuddet, og valgte i stedet at sende bølger af selvmordsbombemænd ind i Israel.

I mellemtiden fortsatte officielle palæstinensiske radiostationer, tv-programmer og skoler med at være fyldt med glorificering af terrorister, dæmonisering af jøder og et dagligt budskab om, at Israel bør ophøre med at eksistere.

Det er derfor ikke svært at forklare Mellemøstkonflikten: den ene part ønsker den anden udslettet. De palæstinensiske ledere i Gaza, Hamas’, motto er: “Vi elsker døden, som jøderne elsker livet”. Der er 22 arabiske stater i verden, der strækker sig fra Atlanterhavet til det Indiske Ocean. Der er kun én jødisk stat i verden, og den er ca. på størrelse med Jylland.

To spørgsmål og to svar

Endelig, så tænk over disse to spørgsmål:

Hvis Israel i morgen valgte at nedlægge sine våben, og meddelte, at det ikke længere ønsker at slås, hvad ville der så ske?

Hvis de arabiske lande, der omringer Israel, valgte at nedlægge deres våben, og meddelte, at de ikke længere ønsker at slås, hvad ville der så ske?

Svaret på det første spørgsmål er, at det ville betyde den øjeblikkelige ødelæggelse af staten Israel, samt masseudslettelsen af dens jødiske befolkning.

 

Svaret på det andet spørgsmål er, at der ville blive fred den efterfølgende dag.

Konflikten er et simpelt problem at beskrive – den ene part ønsker den anden udslettet. Den simple forståelse er derfor, at hvis det ikke var tilfældet, så ville der være fred.

Tag dette med i overvejelserne: Der har aldrig eksisteret en stat i det geografiske område kaldet Palæstina, som ikke har været jødisk. Det første kongerige i 100-586 f.v.t., det andet kongerige i 538-63 f.v.t., og Israel, som er den tredje jødiske stat. Der har aldrig været en arabisk stat, aldrig en palæstinensisk stat, aldrig en muslimsk stat i dette geografiske område.

Det er fakta. Hvorfor må én jødisk stat på størrelse med Jylland ikke eksistere?

 

"People in high tech are very aware that Israel – compared to its small size – has some amazing technological achievements"

– Bill Gates

Support Israel - info@support-israel.dk