Israels Venner

Israels venner

 

 

af og til arrangeres der demonstrationer for Israel.

For Israel og imod antisemitisme - Tak fra Fælleskomiteen for Israel

Søndag den 17. august 2014

 

Kære venner af Israel,

Tak for en dejlig og vellykket demonstration søndag d.17-08-14 på Rådhuspladsen i KBH for Israel, imod antisemitisme og støtte til ytrings/forsamlingsfrihed.

Det var en stor glæde at se så mange møde op og opleve den positive og gode stemning der var på trods af at vejret ikke var det bedste. Jeg håber at I alle gik fra demonstrationen med fornyet energi og kræfter til at kæmpe for Israel og retfærdighed

En stor tak til talerne der alle bidrog med engagement, samt klare budskaber med værdi og holdning. Det skal dog beklages at Lars Aslan Rasmussen på grund af en misforståelse fra organisatorernes side ikke kom til at tale. Der er taget personlig kontakt til Lars Aslan Rasmussen og undskyldt overfor ham, med håb om at få mulighed for at opleve ham på scenen en anden gang.

En tak til musikerne der fik glæden og varmen til at overskygge skyerne.

Politiet der var til stede fortjener virkelig også en stor tak for deres indsats og gode humør, jeg følte mig tryg og sikker - håber alle havde samme følelse. En oplevelse vi gerne altid skal have når vi vælger at gøre brug af vores demokratiske ret til ytringsfrihed (og også gerne uden politiets beskyttelse)

En tak til Fælleskomitéens medlemmer og organisationer samt Or Cohen fra ”Israelere i Skandinavien” og Rabbiner Yitzi Loewnthal fra Chabad, der begge var en stor drivkraft samt de frivillige og forskellige organisationer der var med til at få denne positive oplevelse til at forløbe så fint.

Håber vi alle holder kontakten ved lige og motiverer venner og bekendte til at støtte Israel og bekæmpe antisemitisme samt støtte op om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.

Fælleskomiteen for Israel.

 

Taler fra mødet:

 

Søren Espersen:

Tale 17 august

Jeg har ikke noget mod jøder - slet ikke. Men jeg er modstander af den israelske regering…” Hvor mange gange mon, I har hørt en sådan sætning – eller noget, der ligner?

Og hver gang bliver der jo nikket anerkendende, for det er jo sådan set i orden at sige sådan – og helt i tråd med europæisk-ideel demokratisk, fordomsfri tænkning:

Vi har ikke noget mod jøder

– ja, altså lige måske undtaget Nethanyahu – måske lige undtaget Liebermann – eller måske lige undtaget Barak eller Peres eller Rabin eller Golda Meir - eller alle de andre…

Men ellers - Nej, vi er ikke modstandere af jøder!

Men modstanden mod jøder har igennem historien altid haft mange forskellige forklædninger.

Og det har næste aldrig været jøder som sådan, vi havde noget imod.

Højst dem, der korsfæstede Kristus.

Højst dem der pugede penge eller tog ågerrenter.

Højst dem der slagtede fedekalvene på den forkerte måde.

Højst dem, der tager alle de bedste jobs.

Højst dem der går med kalot.

Højst dem, der stod bag den russiske revolution.

Højst dem, der styrer Wall Street og bankerne...

Højst dem, der konspirerer om at tage verdensherredømmet.

Men ellers, nej, så er vi bestemt ikke modstandere af jøder!

Ja, og så er der jo lige Nethanyahu.

Han er så den nye årsag, imod hvilken modstanden rettes.

Som den tidligere rettedes mod Ben-Gurion, Golda Meïr, Begin, Sharon og såmænd også mod Yitzhak Rabin, lige indtil sidstnævnte blev myrdet og følgelig - ligeledes i tråd med den historiske tradition - blev udnævnt til en god og fredselskende jøde....

Skæres de ideel-demokratisk, påtaget fordomsfrie, ord væk, står altså kernen tilbage:

Europa vil til det sidste erklære, at man ikke har det mindste imod jøder; det er bare den jødiske stat, man ikke kan lide - og så alle de jøder, der bor der, og alle de jøder verden over, som tillader sig at synes godt om den jødiske stat....

Og med denne retorik melder man sig dermed ind i klubben, der tæller Hizbollah, Hamas og 22 arabiske lande.

Det er forståeligt, at Israel er en torn i øjet på jødehadere verden over.

Israel ville slet ikke have haft sin berettigelse og ville i hvert fald have gjort et eller andet forkert, hvis jødehaderne i 1948 havde stået og jublet over statens oprettelse.

For Israel blev jo netop oprettet som »den jødiske stat«. Det står der ordret i Selvstændighedserklæringen. Dengang i 1948 fororstået helt bogstaveligt på den måde, at her skulle det jødiske liv kunne leves, her skulle enhver af jødisk slægt eller af jødisk tro kunne bosætte sig uden at skulle være en undskyldning for sig selv. Her skulle det jødiske folk genfinde sin plads mellem verdens folkeslag - i en stat mellem verdens stater.

Naturligvis er en sådan konstruktion en torn i øjet på mange.

Sådan nogle findes forresten også i rigt mål i selve Israel. Venstre-Intellektuelle som i kraft af deres retoriske og kunstneriske evner, sætter dagsordenen i den politiske debat i landet og langsomt har fået det gjort til noget suspekt og antikveret - ja, ligefrem racistisk - at være jøde i den jødiske stat.

Det siges, at der intet nyt er under solen.

Et mundheld, som ikke ligefrem fremkalder smil - snarere gør det jo én lidt trist til mode.

Men hvis man forudsætter, at det triste mundheld rummer en sandhed, må svaret være, at hvis vi overhovedet i 2014 skal have nogen chance for ikke blindt at vade ind i fatale fejltagelser, bliver vi nødt til at læse historien og at lære af historien.

Og det er netop et par glimt af historien, jeg vil fortælle jer i dag.... For at vi kan lære af den.

At folkestyret er en meget skrøbelig tingest... Så skrøbelig, at vi hele tiden må bevæge os meget varsomt og forsigtigt for ikke at miste det, vi vil forsvare.

Kan vi på én gang sætte overvågningskameraer op på gader og stræder - og samtidig ikke ende i et overvågningssamfund?

Kan vi på én gang tillade den totale og helt uhæmmede ytringsfrihed - og samtidig risikere, at folk bliver ulykkelige, vrede og sårede?

I ved, at jeg ønsker såvel racismeparagraffen som blasfemiparagraffen - afskaffet.

Men hvorfor nu det? Jo, fordi det er imod det frie folkestyres ånd at have dem stående. Uanset hvor vulgært, dumt og ubegavet, det måtte være... Lallende idioter er også en del af folkestyret...

Kun dette kan folkestyret ikke tåle: Vold eller trusler om vold!

Grundlovsfædrene vidste det, og skrev det ind i forfatningen: Folkestyrets achilleshæl var og er vold eller trusler om vold. Folkestyrets undergang er der, hvor bøller har bemægtiget sig gaderne, og ved vold eller trusler om vold skaber frygt.

Mussolini byggede sin ideologi på dette ene: Ved vold og trusler om vold at bemægtige sig gaderne. Hitler fulgte trop.

Og demokratiet viste sig ikke opgaven voksen, da det gjaldt. For allerede før Hitler overtog magten, var politiet i Tyskland for længst holdt op med at intervenere, når jøder blev udsat for vold og chikane eller truedes med vold.

SA-bøllerne prøvede sig frem i det små - og så lidt mere - og så lidt mere... Og fandt hver gang, at de fik mere og mere line.

Der blev fra Weimar-republikkens slappe regering ikke i tide sagt stop...

Lærer mon vores regering og vores ordensmagt af historien....?

Forleden ovre ved Borgen krævede politiet, at deltagerne i et varslet, fredeligt møde skulle evakueres.

Politiet kunne have valgt i stedet at evakuere de bøller, som øvede vold og truede med vold. Politiet anholdt skam 50 af bøllerne, men ikke én af dem blev fængslet og sat i grundlovsforhør. Ikke mod én af dem blev der rejst tiltale. Hvem vandt den dag på Christiansborg...? Det gjorde de bøller, som havde bemægtiget sig gaderne.

Forleden oprettede en mand ved navn Tariq Mahmood en facebook-gruppe med navnet "Død over Jøderne".... Politiet modtog snesevis af anmeldelser mod Tariq Mahmood, og anmelderne sendte det nødvendige bevismateriale mod ham og den syge voldsgruppe, han havde skabt.... Men er Mahmood blevet anholdt? Nej. Har han været varetægtsfængslet? Nej. Er han blevet tiltalt? Nej....! Mon Tariq Mahmood sidder og hygger sig? - Ja...!

De sociale medier, som med al deres vulgaritet efterhånden er ved at hænge mig ud af halsen, flyder i disse tider over med de mest utrolige trusler om vold. Det anmeldes til politiet. Men er der foretaget nogen anholdelser i den anledning? Nej...!

I Synagogen opfordres drenge og mænd til at tage deres kippah af, når de går hjem. På Carolineskolen har dette været dagligdag i årevis - så slipper drengene for at få bank... Er der foretaget nogen anholdelser i den anledning? Nej...!

Lærer mon vores regering og vores ordensmagt af historien?

Lærer mon vores regering og vores ordensmagt, at man ikke skal give voldsmænd og bøller nogen som helst line... ?

Det danske folkestyre er, som jeg indledte med at sige, en meget skrøbelig tingest...

Ansvaret for, at det folkestyre, som vi holder af, ikke går sin undergang i møde, som følge af vold, trusler om vold eller chikane, ligger alene hos Justitsministeren. Karen Hækkerup har et personligt ansvar for, at fredelige mennesker kan færdes frit i byen uden at møde vold, trusler om vold eller chikane.

Jeg har meget stor respekt for Karen Hækkerup, og jeg håber, hun forstår, at hun har et personligt ansvar for at der ikke bliver givet mere line til bøllerne. At hun har det personlige ansvar for at det, der nu er i gang, bringes til ophør.

At hun forstår, at det altså er nu, hun må sætte det igang, der skal sættes igang, således at ordentlige mennesker igen kan færdes frit i Danmark.

 

Max Mejer

Kære alle!

Jeg har i dag besluttet ikke at tale om den selvfølgelighed, at Israel har ret til at forsvare sin civilbefolkning mod raketangreb, da det i min verden ikke kun er en ret, men en pligt, ethvert land har og jeg ved, at I alle er enige i dette.

Jeg vil heller ikke i dag fordømme terrororganisationen Hamas, da det burde være i alles interesse, såvel israeleres, palæstinenseres og hele den øvrige verden, at den organisation ikke mere eksisterer, da den har kostet så mange uskyldige liv, både israelere og palæstinensere.

Jeg vil heller ikke i dag tale om det, for alle, tydelige antisemitiske i en bevægelse som "Boykot Israel", når de samme personer ikke også boykotter fx Syrien, som har udført et folkemord på ca. 200.000 personer samt jaget 1 million mennesker på flugt.

Jeg vil sådan set heller ikke tale om den voksende og nu tydelige antisemitisme, eller mere korrekt jødehad, der spirer og gror både herhjemme og i udlandet.

Vi i Dansk Zionistforbund har desværre, hver gang der er en anledning til det, fx ved konflikter i Mellemøsten, oplevet, at en antiisraelsk holdning, hurtigt og tydeligt bliver vendt til et decideret had mod den jødiske tro og de jødiske symboler.

Nej, det jeg vil bruge mine 5 min. på i dag, er at dele en meget stor bekymring, der den seneste uge er vokset og stadig vokser hos mig.

Lad mig lige tage jer med tilbage i tiden.

For ca. 75 år siden, i slutningen af 1930, måtte min far flygte fra sit daværende fædreland Tyskland og den nazisme, som var kommet til magten der.

Min far måtte forlade sit hjemland og sige farvel til sine forældre og sin eneste bror.

Min far måtte forlade og sige farvel til mange tanter, onkler, ja til hele sin familie.

Min far nåede aldrig at gense noget af sin familie, da de alle blev udryddet under nazismen og jødeforfølgelsen i Tyskland.

I slutningen af 30'erne, var der ikke mange steder, min far kunne flygte hen, hvor jøder var velkomne.

De fleste lande i verden var lukket land for jøder, og min fars mulighed for at komme ud af Tyskland, lykkedes kun, fordi han blev en del af en bevægelse, der kaldes "Halutzbevægelsen", som var en organisation med unge jøder, der skulle lære landbrug og håndværk, og som efterfølgende skulle rejse videre for at deltage i opbygningen af det daværende engelske mandat, Palæstina.

Danmark var ét af de få lande, der accepterede, at nogle unge jøder kunne komme til Danmark som landsbrugselever, dog kun med midlertidig opholdstilladelse her i landet.

Min far var én af de få, der fik lov at komme til Danmark. Han reddede dermed sit liv og overlevede som eneste repræsentant fra hele sin store familie, som nu alle var væk.

 

Lad mig så tage jer knap 70 år tilbage, da 2. verdenskrig sluttede.

Min mor, som var født i Polen og var polsk jøde, havde ikke kunnet slippe ud af nazismens onde klør, men hun havde mirakuløst overlevet helvede her på jorden, hvor hun havde tilbragt flere år i arbejdslejre/udryddelseslejre og koncentrationslejre.

Min mor havde mistet alle sine kære under de 5 års helvede, sin far og mor, en stor søskendeflok, tanter, onkler, kusiner og fætre. Alle var forsvundet i gaskamrene og krematoriernes uhyggelige verden.

Min mor blev, mere død end levende, transporteret til Sverige i 1945, da krigen sluttede, og efter en længerevarende rekreation i Sverige, mødte hun min far, hvorefter de valgte at bosætte sig i Danmark.

Så går vi lidt længere frem i tiden.

Jeg blev født på Nørrebro i København under meget sparsomme, for ikke at sige fattige kår.

Alligevel gav mine forældre mig, efter det jeg kan huske fra min barndom, en stor kærlighed til Danmark og alt det, der var dansk.

Danmark var vort fædreland, og dansk var vores modersmål.

Mine søskende og jeg blev alle sendt i en dansk folkeskole. I vores hjem taltes der kun dansk til mig og mine søskende, aldrig et ord polsk.

Mine søskende og jeg blev alle opdraget til, at dette land, Danmark, var og er vort fædreland og det er også her vi alle bor den dag i dag.

Men nu, kære venner, kommer jeg til min store og voksende bekymring.

Det Danmark, jeg kender og det Danmark, jeg elsker, er der ikke mere.

Senest måtte jeg, for ca. 2 uger siden, sammen med mange af jer, opleve, at politiet evakuerede mig og alle andre deltagere ved en lovlig anmeldt demonstration, som var en utrolig fredelig demonstration og en demonstration, der kun havde ét budskab, nemlig fred.

Vi blev transporteret bort i busser fra Christiansborgs Slotsplads, transporteret væk fra en lovlig og fredelig demonstration.

Lad mig igen slå fast, at vi, der var tilstede til støtte for freden

ikke havde gjort noget ulovligt,

ikke havde spredt hadsk tale og råbt død over andre,

ikke havde kastet med sten, hverken mod politiet eller andre,

ikke havde kastet med flasker, hverken mod politiet eller andre,

ikke havde opført os truende over for nogle befolkninger eller personer,

men det var os, der måtte flygte

og det var os, der blev transporteret væk i politiets busser.

Derfor er jeg dybt bekymret, ikke kun over, at vi måtte gemme os og kaste vores flag på jorden og blive transporteret væk, nej endnu mere bekymret blev jeg, da jeg stod op næste morgen og ikke kunne se én eneste forside i landets aviser eller nogle "breaking news" i alle de mange nyhedskanaler, der findes på TV, der fortalte, at den stolte danske ytringsfrihed nu var sat ud af spil, i det mindste, når en flok jøder og venner af Israel ville ytre sig i det offentlige rum.

Det land, Danmark, som i sin tid tog imod mine forældre, det land, Danmark, der den dag i dag tager imod flygtninge, der er forfulgte, bl. a. i deres ytringsfrihed, det land, Danmark, der med stolthed fastholdt retten til at lave karikaturtegninger og til at ytre sig, det land, Danmark, der siger, at vi alle er lige og alle har ret til at være her.

Dette er et brud på alt hvad Danmark og det at være dansk skulle stå for og dette skete lige udenfor demokratiets højborg, vort folketing, Christiansborg.

Hvor var pressen, hvor var alle vores demokratisk, elskende politikere? Hvor var alle minoritetsbeskytterne og hvor var alle andre end os jøder og venner af Israel?

Jeg spørger mig selv om den lammende tavshed i dagene derefter alene skyldtes, at det gik ud over jøder og venner af Israel.

 

Kære venner:

Det er det, der er anledning til mine store bekymringer.

Kan og vil Danmark beskytte os jøder og venner af Israel i dag og i morgen?

For mig, er det at være zionist, ikke noget med, at jeg ønsker, at vi skal tage land fra nogle andre.

For mig, er det at være zionist, ikke noget med, at jeg ønsker at jage nogle mennesker væk fra deres hjem.

Lige som det zionistiske mål med et jødisk hjemland, ønsker jeg som zionist det samme for alle folkeslag, at de får retten til en egen stat.

For mig betyder det at være zionist, at jeg som jøde og alle andre jøder i verden, har et land,

et land, hvor vi ikke bliver forfulgt, fordi vi er jøder,

et land, hvor man som jøde kan bære alle de symboler, man måtte ønske, uden at blive spyttet på, hånet eller truet på livet og et land, hvor jeg som jøde kan tale frit i det offentlige rum og blive beskyttet med mine demokratiske rettigheder, til at tale frit.

Jeg kan fortælle jer, at mit zionistiske hjerte, mit zionistiske tilhørsforhold og min støtte til Israel, efter den oplevelse i demokratiet Danmark, er vokset, ikke kun med 100 procent, men med 1.000 procent.

Uden et jødisk hjemland, uden Erez Israel, er jeg bange for, at mine forældres kamp for at overleve nazismen i 30erne, kun var en forgæves kamp.

Am Yisroel Hay – Lad det israelske folk leve!

 

Tak for ordet.

_____________________________________________________________________

 

For Israel og imod antisemitisme

 

17. august 2014 kl 12 - Rådhuspladsen, København

Israel har som enhver anden stat ret til selvforsvar.

Vi demonstrerer også imod den voksende antisemitisme i Europa. Vi vil ikke acceptere, at racisme af nogen som helst art skal gøres acceptabel.

 

For få dage siden blev en lovlig demonstration ved Christiansborg afbrudt af voldelige grupper.

Den israelske ambassadør i Danmark blev forhindret i at komme til orde.

 

Det handler således også om forsamlingsfriheden og ytringsfriheden i Danmark. Fanatiske grupper skal ikke kunne tilsidesætte grundlovens bestemmelser om forsamlingsfrihed og ytringsfrihed.

 

Israel er et demokrati med en fri debat som Danmark. Også derfor støtter vi Israel.

Frihed og sikkerhed er nøglebegreber for alle, der ønsker fred i Mellemøsten.

 

 

______________________________________________________________________

 

 

Nedenunder flere indlæg fra deltagere i FREDSMØDET DEN 25. JULI 2014

 

Anklage: Du står side om side med fjenden

 

af Yvette Espersen - i Kristeig Dagblad 31. juli 2014

 

Hvor er harmen, hvor er de politiske protester? Hvad pokker sker der lige i København i 2014?

 

Forleden deltog jeg i en fredsdemonstration foran Christiansborg for forsoning og sameksistens mellem Israel og en kommende palæstinensisk stat - og imod terror og had. Arrangørerne var Frit Iran og Dansk Zionistforbund, samt flere andre Israel-venlige grupper, Palæstina Orientering og Amnesty International. Blandt talerne var den skrøbelige 85-årige, fhv. overrabbiner Bent Melchior og Israels ambassadør, Barukh Binah.

 

Sammenkomsten blev til en skræmmende oplevelse. Politiet kunne ikke sikre os mod hærgende, aggressive bander, der råbte og skreg "død over jøderne" og "Hamas, Hamas skal slagte jøderne". De kastede med sten, og der opstod tumult. Mere end 50 personer blev tilbageholdt af politiet. Det var uhyrligt og rystende at være vidne til. Vi skulle fjernes i al hast, ironisk nok ind i sikkerhed bag Danmarks bastion for demokrati og frihed, Christiansborg, hvor politiet insisterede på, at alle vore flag og bannere skulle fjernes, mens politibusser kørte folk i sikkerhed.

 

De sidste uger har rigtig mange stået side om side med pro-palæstinensere mod krigen mellem Israel og Hamas. I var de heldige, da det er ikke alle, der kunne udtrykke sig frit. Men det er jer, jeg nu beskylder for at stå side om side med fjenden. I vores vestlige hjerter vil alle gerne have fred, men Hamas er en terrororganisation, der vil udslette Israel og have "død over jøderne". Disse folk var med ved jeres demonstrationer. Hvor er jeres harme, jeres raseri, jeres vrede over disse onde mennesker? Disse råb burde have være årsag til et ramaskrig. Hvor er din afstandtagen - dig der var med?

 

"Død over jøderne" og antisemitiske angreb mod jøder har nået et chokerende niveau i hele Europa i disse dage, ikke kun i Danmark men også Belgien, Holland, England, Frankrig og Tyskland. Har du allerede glemt, hvad der sker, når dét der råbes, bliver en idé, og den idé bliver en realitet? Men det blev en realitet, som ord næsten ikke kan beskrive. Nu runger disse ord igennem Europa, med de samme genoplivede slogans. Tavsheden er larmende, for du siger intet!

 

Er du klar over, hvem det er, du står side om side med? Er Hamas’ mål også dit mål? Ondskaben trives, og gode mennesker gør ingenting. Antisemitismen bobler ind imellem op til overfladen, men du og de nye generationer, der burde have historien med i rygsækken, beskylder jeg for at stå sammen med fjenden. Du burde råbe er "aldrig igen" - for vi vil ikke plages af sådan et onde i Europa igen, og vi skal ikke tolerere ondskaben i vores midte.

 

Du kan være uenig med, hvad Israel gør i Gaza, for at forsvare sig selv mod angreb fra Hamas, men det forudsætter, at du er klar over, hvem du står ved siden af i din protest. Folk der støtter og forsvarer Israel, i sin søgen efter at beskytte sin befolkning mod terror og raketangreb, skal have ret til at demonstrere. Ingen har ret til at fornærme, true eller gør skade på folk i gaderne i Paris, Berlin eller København.

 

Europas ledere har et svært valg: Enten skal de stoppe disse onde mennesker iblandt os, og beskytte vore jødiske befolkninger, eller også vil disse jøder i sidste ende vende os ryggen, og så vil jødehaderne have vundet. Dette er ikke et spørgsmål om, hvorvidt lederne er enige med Israel. Det handler om, hvorvidt de er villige, og i stand til, at gøre op med den nye onde antisemitisme der hærger os.

 

 

Fredsmøde blev afbrudt

 

af Rachel Adelberg Johansen - Jyllands-Posten 31. juli 2014

 

25/7 havde organisationerne Dansk Zionistforbund og Frit Iran indkaldt til et fredsmøde på Christiansborg Slotsplads i anledning af den igangværende konflikt mellem Israel og den islamiske terrororganisation Hamas. Budskaberne for fredsmødet var blandt andet: »Vi ønsker en våbenhvile på kort sigt og fred og forhandling på lang sigt. Vi vender os imod de kræfter, der ønsker krig og terror«.

 

Der var israelske og palæstinensiske flag på ladvognen, hvorfra der var taler af talsperson for Frit Iran Jaleh Tavakoli, tidligere overrabbiner Bent Melchior, formand for Dansk Zionistforbund, Max Meyer, og medlem af Palæstina Orientering Jens Allan Jensen. Sidstnævnte havde fået at vide, at han ikke længere var medlem efter sin deltagelse i fredsmødet.

 

Politiet havde lagt en jernring rundt om Christiansborg Slotsplads for at beskytte deltagerne. Halvvejs inde i mødet fik vi at vide af arrangørerne, at den israelske ambassadør, Baruch Binah, som skulle have holdt tale, var blevet evakueret pga. en tiltagende truende pøbel af arabisk udseende mænd lige uden for politiafspærringen.

 

Man kunne iagttage passerende biler med arabisk udseende mænd, der hængte store grønne Hamas-flag ud af vinduerne, medens de kontinuerligt råbte »fucking jøder« og gav fuckfingre. Fredsmødet blev afbrudt, da pøbelen begyndte at kaste med sten.

 

Vi blev evakueret til slotsgården og kørt væk i politibusser med politieskorte og hylende sirener. Man fik at vide, at forlod man slotsgården på egen hånd, kunne politiet ikke garantere for vores sikkerhed. Derudover skulle vi holde os væk fra midtbyen, fordi personer fra den voldelige pøbel havde taget billeder af deltagere til fredsmødet og kørte rundt i gaderne for at se, om de kunne genkende nogen af os.

 

Tavse massemedier

 

Det er kolossalt påfaldende, hvor tavse de etablerede massemedier synes at være om denne triste hændelse, hvor forsamlings- og ytringsfriheden blev stækket af gadens voldelige parlament lige foran Christiansborg. Ser man slet ikke, hvad der er på spil?

 

Særligt TV 2 synes at fordreje virkeligheden ved at kalde angrebet på fredsmødet, at nogen »røg i totterne på hinanden«. Efterfølgende har formanden for Konservativ Ungdom, Mikkel Ballegaard Pedersen, modtaget dødstrusler, fordi han skulle have holdt tale til fredsmødet.

 

Man fristes til at spørge, hvornår massemedierne for alvor vågner op. Er det tavshedens tyranni, som skal herske om voldelige angreb på vores grundlovssikrede forsamlings- og ytringsfrihed lige midt i vores hovedstad, fordi gerningsmændene helt åbenlyst var arabisk udseende mænd? Sagt med den spansk-amerikanske filosof George Santayanas ord: »De, der ikke kender vores fortid, er dømt til at gentage den«.

 

 

Her er links til flere andre indlæg

 

En grundlovssikret ret blev trådt under fode - af Lene Kattrup - Jyllands-Postn 2. august 2015

 

Fredelig Stenkastere - af Henrik Gade Jensen - Jyllands-Posten 30. juli 2014

 

"Fucking Jews" - en film fra dagen fra You Tube

 

Krig vil aldrig blive nogen leg - af Bent Melchior, tidligere overrabbiner - Politiken 30. Juli 2014

 

Danske jøder trues og chikaneres - TV2

 

Ytringsfrihed blev knægtet - af Ole Andersen - Jyllands-Posten 29.07.2015

 

Israels ambassadør Barukh Binah, ærgrer sig over aflyst demonstration - TV2 Nyhder 25. Juli 2014

 

Så meget for ytrings- og forsamlingsfriheden af Jaleh Tavakoli - Jyllands-Postens Blog - 26. juli 2014

 

Hadet til Israel - Jyllands-Postens leder 27. juli 2014

 

TUSIND TAK TIL ALLE DER DELTOG I ISRAELS VENNERS FOLKEMØDE

 

11. maj 2012

 

Fredag den 11. maj 2012 kl 16.00 stod knap 400 mennesker på Christiansborg Slotsplads og hyldede Israel. Solen skinnede ind i mellem de urolige skyer og blæst omkring pladsen. Humøret var højt og klezmermusik, spillet af Mazel, var optakt til dagens program.

 

"Israels Venner" hylder Israel ved folkemøde

Fredag den 11. maj 2012 kl 16.00 stod knap 400 mennesker på Christiansborg Slotsplads og hyldede Israel. Solen skinnede ind i mellem de urolige skyer og blæst omkring pladsen. Humøret var højt og klezmermusik, spillet af Mazel, var optakt til dagens program.

 

Fra hele landet var folk strømmet til og folk kom så langt som fra Aarhus, Silkeborg og Fredericia. Man hilste på hinanden, og mange, der var gode "venner" fra Facebook gruppen "Like for Israel: Denmark" kunne genkende hinanden. Yderligere var der også folk fra Dansk Israelsk Selskab og Dansk Zionistforbund.

 

Scenen var pyntet med flag og bannere, der reklamerede med arrangement "Israels Venner" - og om det var der ingen tvivl. Der blev uddelt flag, og mange havde deres eget med. Nogle var oven i købet klædt i flag - enten med kappe eller hat.

 

Yvette Espersen, tovholder på arrangementet og administrator af facebookgruppen samt webmaster til www.israel-info.dk og www.support-israel.dk åbnede folkmødet med en kort tale.

 

- Vi er her i dag for at støtte op om et lille land, omgivet af aggressive fjender, et land som kun alt for godt kender til, hvad det vil sige at være mål for hadefulde organiserede grupper, som Islamisk Jihad, Hamas og Hizbollah. Israel er et af de geografisk mindste demokratiske lande i verden, og det eneste demokrati i Mellemøsten.

 

- Men landet bliver konstant bombarderet med urimelige FN resolutioner, der vedtages af en generalforsamling, der har et stort flertal af ikke-demokratiske lande, hvor mange bryder menneskerettigheder hver dag.

 

- I disse tider i Europa med de store multikulturelle udfordringer, vi oplever, er vi begyndt at acceptere en ny voksende antisemitisme. I tolerancens navn har vi for megen berøringsangst over for denne nye, foruroligende tendens, som de fleste troede var væk efter Anden Verdenskrig. Og vigtigheden af dette emne mangler at blive sat øverst på Europas dagsorden.

 

-Hvis vi fortsætter med at ignorere denne voksende antisemitisme og den følgen deraf, nemlig had til Israel, så svigter vi Israel, og dermed svigter vi os selv og vore europæiske værdier.

 

Yvette Espersen slog fast, at mødet var kommet i stand med det formål at vise, at Israel stadig har venner i Danmark samt at ønske Israel tillykke med de 64 år!

 

Eftermiddagen bød på tre talere, der alle hilste forsamlingen med et Shabbat Shalom! Mellem talerne underholdt Mazel.

 

Første taler i rækken var Israels populære ambassadør siden 2005, Arthur Avnon. Ambassadøren flyttede til Israel i 1950 fra Rumænien. Avnon har haft en fantastisk diplomatisk karierre og holdt en meget inspirerende tale, hvor han understregede, at Israel er et lille land med stor betydning. Om Israels innovation og udvikling af teknologien og videnskab til fordel - ikke kun for Israel, men for hele verden.

 

Intet andet land har frembragt så mange Nobelpris-modtagere som Israel. Om venskab med det iranske folk og ønske om fred - trods vrede udmeldinger fra allatollayer. Om vigtigheden af at give børn og unge en uddannelse, der baner vej for fred mellem folk. Ambassadørens tale indeholdt det budskab, at Israel ønsker at være med til at skabe fred og stabilitet i Mellemøsten. Han understregede, at problemet ikke er Israel, som gerne ser en tostatsløsning, men at palæstinenserne først og fremmest helst ser den jødiske stat udslettet - et budskab, som ikke er egnet til at starte forhandlinger på!

 

Talen blev afbrudt af klapsalver og hurraråb, og var en vigtig tale der efterlod ønsket om fred, som det israelske folk ønsker.

 

Næste taler var Cavlingpris-modtager, journalist og TV producent Jeppe Juhl, hvis fulde navn er Jeppe Samuel Choleva Juhl. Jeppe Juhl har jødisk baggrund, og er i sit professionelle hverv måske mest kendt som manden, der startede reality-bølgen i dansk tv. Han indledte sin tale med at sige:

 

- Jeg elsker Danmark som en mor, mens jeg elsker Israel som en far!” Han fortalte om sin morfar, der sagde til Jeppe Juhls mor: ”Det kan ikke ske igen!

 

Morfaderen var flygtet fra Polen på grund af pogromer. Mormoderen havde også været på flugt. Men det skete igen. En oktoberdag i 1943 blev der banket på døren og turen gik til Theresienstadt. De fleste i Jeppe Juhls familie var ”på udflugt” til Theresienstadt og de fleste af dem overlevede.

 

Jeppe Juhl understregede:

 

- Det kan ske igen! Det kan ske for jøder, men ikke kun for jøder, for hele verden. Israel er under pres, hele verden er under pres fra islamismen. Desværre hersker der stor uvidenhed om virkeligheden i Mellemøsten.

 

Dagens sidste taler var Farshad Kholghi, iransk flygtning, der kom til Danmark som 13-årig. Han er kendt som debattør, skuespiller og foredragsholder, og han var dagens glade højdepunkt, da han med sit Shabbat Shalom! og glade smil entrede scenen og ønskede Israel til lykke med sin fortsatte eksistens.

 

Kholghi proklamerede:

 

- Jeg elsker Israel. Det er Mellemøstens eneste demokratiske stat. Der er smukt og der bor en masse dejlige mennesker. Og så nyder jeg at traske rundt i Tel Aviv, der minder mig så meget om mit barndoms Teheran, hvor jeg foreløbig ikke kan komme, men så kan jeg jo altid tage til Tel Aviv.

 

Farshad Kholghi kom med et overraskende statement, idet han sagde:

 

- Iran vil blive befriet, Israel og Iran vil blive allierede!”

 

(Gid han får ret...).

 

Så var mødet ved at være slut, og Yvette Espersen tog film af foresamling til hjemmesiden og opfordret folk til at uploade foto til Facebook gruppen - som vi her siger mange tak for.

 

Så skulle der afsluttes med fællessang, "Hatikva", Israels Nationalsang.

 

Under mødet havde Yvette tilfældigt snakket med den amerikanske turist Lynn Karpo, som tilfældigvis kom forbi Slotspladsen, og var meget spændt på mødet og støttet 100 procent op om initiativet, og hørte dagens program.

 

Da tiden var lige ved at være kommet til, at vi skulle synge - tænkte Yvette, som ellers havde alt på skinner for arrangement - "gad vide, hvem der kan synge for til Hatikva?" Lige i det samme kommer Lynn over og spørger "Do you need a lead singer for Hatikva? - I am a cantor in New York" - altså: "har du brug for en til at synge for til Hatikva - jeg er cantor i New York".

 

Overrasket og glad sagde Yvette ja med det samme. Det var godt nok en dejlig slutning til dagens arrangement. Lynn Karpo sang så smukt, og Mazel spillede for. Det var en meget rørende fremførsel, og sunget med utrolig megen følelse og kærlighed som strømmede ud til forsamlingen.

 

Det har efterfølgende væltet ind med sympati-tilkendegivelser fra de mange hundrede mennesker, som af den ene eller anden grund ikke kunne være til stede.

 

Jo, Israel har mange venner i Danmark - og vi bliver flere og flere.

 

Tak til alle I danske venner af Israel, som mødte frem og viste deres støtte til Israel. Det varmede!

 

...

 

af Bjarne Nederby Jessen og Yvette Espersen

PROGRAM:

 

Musikalsk underholdning - MAZEL

 

16.00 - Velkommen - Yvette Espersen

 

16.00-16.15 - Israels Ambassadør Arthur Avnon.

 

16.15-16.30 - Musikalsk underholdning - MAZEL

 

16.30-16.45 - Forfatter, journalist, redaktør og tv-producent Jeppe Juhl.

 

16.45-17.00 - Musikalsk underholdning - MAZEL

 

17.00-17.15 - Foredragsholder, Entertainer og Klummeskribent Farshad Kholghi.

 

17.15-17.30 - Musikalsk underholdning + Hatikva - Slut

 

 

Talere bl.a. : Israels Ambassadør Arthur Avnon

 

Journalist og TV producent Jeppe Juhl

 

Foredragsholder, entertainer og klummeskribent Farshad Kholghi

 

Fællessange, musik og feststemning for Israel

 

Skriv i kalenderen allerede i dag - Program - kommer snart

 

Mød op og vis din støtte til Israel - fredag den 11. maj, kl. 16.00 - hvor "Israels Venner" holder et folkemøde med spændende talere og musikalske indslag. Folkemødet holdes udenfor Christiansborg, på Christiansborg Slotsplads, København K. Blandt talerne er Israels populære ambassadør, Arthur Avnon, journalist og tv producent Jeppe Juhl og foredragsholder, entertainer og klummeskribent Farshad Kholghi.Send invitation ud til familie, venner og bekendte.

 

Vi opfordrer alle Israels Venner til at være med, når vi holder vores folkemøde på Christiansborg Slotsplads, fredag den 11. Maj.

 

Vi afholder mødet i lyset af det meget store, og helt urimelige pres, som Israel i disse år gennemlever.: bl.a.:

 

 

Det Arabiske Forår, hvor mange havde håbet dels på en opblødning i forhold til Israel, dels en demokratisering af diktaturstaterne, men som desværre, mange steder er slået fejl og hadet til Israel vokser.

 

Irans kapacitet for at fremstille kernevåben rykker nærmere og nærmere time for time, og udfordrer jo ikke mindst Israel

 

Hvordan vil det nært forestående præsidentvalg i Amerika få betydning for Israel?

 

Og ikke mindst: Hvordan kan vi i positiv retning påvirke den nye danske regering – og ikke mindst den nye udenrigsminister – når det gælder forholdet til Israel?

 

 

Det er vigtigt, at vi viser Danmark, Europa og Verden, at der – trods alt – er nogen, som står på Israels side.

 

Lad os møde talstærkt op og vise vores støtte til Israel i disse urolige tider.

"People in high tech are very aware that Israel – compared to its small size – has some amazing technological achievements"

– Bill Gates

Support Israel - info@support-israel.dk