København

Udstilling:

Folket, Bogen, Landet

Det 3.500 år gamle forhold mellem det jødiske folk og Det Hellige Land

i samarbejde med Simon Wiesenthal Centre, UNESCO og netværket "Sammen om Israel"

Åbningsceremonien 6. juni 2016 - Københavns Rådhus

Udstillingen om jødernes historie på Københavns Rådhus trækker hundredvise af gæster hver dag!

Kan ses indtil den 16. juni.

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem UNESCO og Simon Wiesenthal Centeret i Los Angeles – og i den danske version formidlet i Danmark af direktør, Yvette Espersen. Tidligere har udstillingen været vist i UNESCOs hovedkvarter i Paris, FN i New York, Den Amerikanske Kongres i Washington, Knesset i Israel, Vatikanet og nu på Københavns Rådhus.

Ved åbningensceremonien på Københavns Rådhus, deltog 20 udenlandske ambassadører, ministre, tidligere ministre og folketingsmedlemmer – og dertil 200 inviterede gæster, som Københavns Rådhus efterfølgende havde inviteret på Rådhuspandekager.

Kultur, og kirkeminister Bertel Haarder (V) og borgmester Ninna Thomsen (SF) åbnede officielt udstillingen ”Folket, Bogen, Landet”, som beskriver 3.500 års jødisk historie. Siden da, har hundredevis af gæster besøgte udstillingen hver dag, hvor der er mange begejstrede kommentarer i gæstebogen på Rådhuset.

Udover kultur-, og kirkeminister Bertel Haarder, og borgmester Ninna Thomsen talte Rabbi Abraham Cooper fra Simon Wiesenthal Centre USA, Israels Ambassadør i Danmark Barukh Binah og Københavns Rabbiner Jair Melchior.

Yderligere oplysninger om udstillingen – henvendelse til Yvette Espersen 26283804 eller yvette@applefarm.dk

Foto nedenfor: Talerne ved åbningsceremonien fra venstre: Kultur.- og kirkeminister Bertel Haarder, Simon Wiesenthal Centre, Europa Dr. Shimon Samuels, Arrangør af udstillingen i Danmark Yvette Espersen, Simon Wiesenthal Centre USA Rabbiner Abraham Cooper, Israels Ambassadør Barukh Binah, Københavns Rabbiner Jair Melchior, Københavns borgmester for sundhed,- og omsorg Ninna Thomsen. (Foto : Hasse Ferrold)

Foto ovenfor: Yvette Espersen, arrangør af udstillingen i Danmark, modtager en taksigelses gave fra Dr. Shimon Samuels og Rabbiner Abraham Cooper fra Simon Wiesenthal Center. Gaven er en antik olielampe fundet i Israel, der anslås at være lavet i den romerske periode 1. - 3. århundrede. (Foto: Hasse Ferrold)

 

Til højre en flyer om udstillingen - klik her eller klik på billede for at se eller downloade filen

 

 

BILLEDGALLERI FRA DAGEN

Nyhedsbrev af

Yvette Espersen efter udstillingen

Det har faktisk været en historisk udstilling, der kom til Danmark med navnet “Folket, Bogen, Landet – det 3500 år gamle forhold mellem det jødiske folk og det Hellige Land” på Københavns Rådhus.

 

Der var, før og efter åbningen, skrevet til samtlige medier i Danmark, men det er kun Den Korte Avis og Kristeligt Dagblad , der har skrevet om udstillingen og dens åbning på Rådhuset.

 

Man kan ikke undgå at fornemme en vis berøringsangst i forhold til jøder og deres historie… og det er noget, jeg ikke bryder mig om.

 

Denne udstilling har, siden dens indvielse ved UNESCOs hovedkvarter i Paris (juni, 2014), været præsenteret på adskillige prestigefyldte steder, deriblandt ved hovedkvarteret for de Forenede Nationer (FN) i New York, Knesset i Jerusalem, den Amerikanske Kongres i Washington D.C. samt i Vatikanet i Rom, og er altså nu at finde på Rådhuset i København. KD beskriver udstillingen som bestående af “omstridte plancher” fordi da Wiesenthal Centret ville åbne udstillingen første gang i Unescos hovedkvarter i Paris i 2014, blev udstillingen aflyst, da 22 arabiske lande protesterede og beskyldte folkene bag udstillingen for at benægte palæstinensernes tilstedeværelse i Palæstina. Det samme siger Fathi El-Abed, talsmand for Dansk-Palæstinenske Venskabsforening til KD. Personligt synes jeg, at Palæstinenserne skal lave deres egen historiske udstilling, i stedet for at kritisere udstillinger, som er godkendt til punkt og prikke af UNESCO.

 

Jeg har personligt bragt udstillingen til Danmark, i samarbejde med UNESCO og Simon Wiesenthal Centret, og ved åbningensceremonien på Københavns Rådhus, deltog der 20 udenlandske ambassadører, ministre, tidligere ministre og folketingsmedlemmer, og derudover 200 inviterede gæster, som Københavns Rådhus, som var vært for udstillingen, efterfølgende havde inviteret til Rådhuspandekager. Det var et stort arrangement, men pressen udeblev næsten helt.

 

Kultur-, og kirkeminister Bertel Haarder (V) og borgmester Ninna Thomsen (SF) åbnede officielt udstillingen ”Folket, Bogen, Landet”.

 

Siden åbningen, har hundredevis af gæster besøgt udstillingen hver dag, der har været mange begejstrede kommentarer i udstillingens gæstebog på Rådhuset, og vores frivillige snakker med de mange interesserede. Der har været skolelærere med deres klasser, turister, professorer, bryllupsgæster på Rådhuset og et hav af andre interesserede.

 

– “Ja, jeg nåede kun halvdelen af plancherne. Men det tog tid, fordi jeg måtte erkende at der er mange, mange ting jeg ikke ved om historien og forholdene i det hele taget i Mellemøsten. Jeg regner med at nå anden halvdel i næste uge.”

 

– “Tak for sandheden. Det var en åbenbaring, og en smuk udstilling.”

 

– “Så udstillingen i dag. Den er god. Kan anbefales. Jeg kommer nok igen. Evt. med min Viv.”

 

Udstillingen kan udlånes, og der er stor interesse fra uddannelsesinstitutioner, kristne foreninger, lokalhistoriske foreninger, osv. Udstillingen skal nok komme rundt i landet.

 

Færingerne vil også have udstillingen deroppe!

 

Ekstra info....

Venner af Israel på Færøerne fik udstillingen i december 2016 i Klaksvig og Thorshavn

 

og eller har været følgende steder:

 

International Christian Embassy Jersualem -Dansk Oases - Odder og

Betania Menighedscenter i Blåhøj

 

Oplysningsforbundet BreakThrough - Holbæk

 

..........................................................................

 

Oplysninger ifm lån af udstilling kan hentes hos

Yvette Espersen

yvette@applefarm.dk

Tlf 26283804